Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erobringen af Peru
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338 H. H. von SCHWERIN
raaeste Type af de spanske Erobrere i den ny Verden. I
Sammenligning med en Cortez eller en Balboa har Pizarro kun i ringe Grad
vor Sympati.
I Henhold til sine Instrukser udraabte Castro sig nu selv til
Statholder, og hans Hærførere tilføjede Pizarros Fjender et blodigt
Nederlag ved Chupas i September 1542. Den unge Almagro blev
halshugget paa det store Torv i Cuzco. Af begge Erobrernes
Familier var nu kun Gonzalo Pizarro tilbage.
Gonzalo fortjener at nævnes maaske i aller første Række af de
spanske Erobrere, som i denne Periode gav Beviser paa en næsten
overmenneskelig Energi og Udholdenhed. Som Guvernør i Quito
marcherede han i Julen 1539 over Andesbjergene med en lille Hær
paa 350 Mand. Han marcherede derpaa ned i det store Lavland Øst
for disse Bjerge og trængte frem til Napos Udmunding i
Amazonfloden.
Orellana, der var sendt i Forvejen med 50 Mand og et lille
Fartøj for at proviantere, kunde imidlertid ikke arbejde sig tilbage
mod Strømmen, og der var intet andet tilbage for Gonzalo end at
tiltræde Tilbagetoget til Quito med sine forsultne Mænd. Efter
forfærdelige Lidelser naaede man i Juni Maaned 1542 denne By, efter
at to Tredjedele af Ekspeditionens Mandskab var bukkede under
paa denne frygtelige March.
Det lykkedes paa sin Side Orellana at udføre et Storværk af
anden Art. Han fortsatte 1541 med sit lille Fartøj Rejsen ned ad
den vældige Flod tværs igennem hele Fastlandet lige til dens
Munding, som han naaede efter syv Maaneders Forløb uden at have lidt
altfor store Tab af Mandskab.
I sine sidste Aar levede Gonzalo som Privatmand paa sine
Besiddelser Syd for Titicacasoen, men da en revolutionær Bevægelse
mere og mere gjorde sig gældende blandt Spanierne i Peru i
Anledning af de Love, der i Aaret 1543 var udstedte, gaaende ud paa
en skaansommere Behandling af de indfødte frå de hvides Side,
kunde Gonzalo ikke modstaa Fristelsen til at stille sig i Spidsen for
dette Oppositionsparti. I Januar Maaned 1545 led Regeringens
Tropper et afgørende Nederlag, og Gonzalo var nu Herre i Peru.
Men hans Triumf skulde kun blive af kort Varighed.
Den spanske Regering havde nemlig givet den energiske Munk
Pedro de la Gasca det Hverv at bringe Orden i de indviklede
peruanske Forhold. Den dygtige Mand, »En Cortez i
Præsteklæder«, som man kaldte ham, gik i Juni Maaned 1547 i Land i
Tumbez. I Begyndelsen havde Gonzalo Overtaget, men i Længden kunde
intet Sværd maale sig med Gascas veltalende Tunge. Gonzalo blev
sveget af sine Krigere, hvorefter han selv overleverede sig til Gasca,
der straks lod ham halshugge. Efter mange blodige Eksekutioner
kunde han endelig meddele sin Regering i Hjemlandet, at Freden
atter var tilvejebragt, og i Aaret 1550 vendte han tilpage til Spanien,
hvor han belønnedes med en Bispestol.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
