Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ferdinand Magellan og den første Verdensomsejling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 345
»Spanter der var bløde som Smør«. En samtidig bemærker, at
med saadanne Skibe havde det endogsaa været betænkeligt at
foretage den forholdsvise korte Rejse til de kanariske Øer.
Flaadens Drægtighed var knap 500 Tons. Navnene paa de 5
Skibe og Cheferne var:
Trinidad, 110 Tons, Generalkaptajn Fernando Magellanes;
San Antonio, 120 Tons, Kaptajn Juan de Cartagena:
Concepcion, 90 Tons, Kaptajn Gaspar de Quesada;
Victoria, 85 Tons, Kaptajn Luis de Mendoza;
Santiago, 75 Tons, Kaptajn Juan Serräo.
I Egenskab af Flaadens Chef (Commodore) havde Magellan
uindskrænket Magt over sine Undergivenes Liv og Død.
Den irritable og hidsige Faleiro, der undertiden opførte sig som
halvt vanvittig, havde i sidste Øjeblik besluttet ikke at følge med
Ekspeditionen, da han havde indset, at han ikke kunde gøre sig
gældende overfor Magellan, der var i Besiddelse af ualmindelige
Chefsegenskaber.
Skibsmandskabet, der bestod af omkring 280 Mand, var
sammensat af alle mulige Nationaliteter. Foruden Spaniere var der 23
Italienere, 20 Portugisere og 10 Franskmænd. Til Betjeningen af
det store Artilleri anvendtes næsten udelukkende Tyskere og
Flamlændere, og denne brogede Samling blev kompletteret med nogle
Grækere, Malejere og Negre, samt en Englænder; umuligt er det
ikke, at ogsaa Sømænd fra Skandinavien har deltaget i denne
mindeværdige Rejse.
Desuden havde mange lærde Mænd sluttet sig til Ekspeditionen.
For Eks. Astronomer og Historieskrivere og flere andre; blandt
andet fulgte den italienske Ridder Antonio Pigafetta med for
at faa Lejlighed til at »skue Oceanets Under«. Det er af hans
udførlige, men ret naive Dagbog, at vi har de fleste Underretninger
om den første Verdensomsejling.
Hele Omkostningen for Ekspeditionen — Indkoøbet af de rigelige
Byttevarer samt Provianten for 2 Aar er iberegnet — beløb sig
efter sigende til 20,000 Dukater.
Tirsdagen den 20. September 1519 stak Flaaden i Søen fra
San Lucar ved Guadalquivirs Munding; man gjorde et kort Ophold
ved de kanariske Øer, passerede derpaa Kap Verde, og fra Sierra
Leone-Kysten holdt Eskadren en sydvestlig Kurs.
Magellans Ekspedition foregik under særlig ugunstige
Omstændigheder. Der var blandt Mandskabet en Mængde misfornøjede og
Forrædere, der kun ventede paa en Lejlighed til at kaste Masken
og rejse sig mod den »portugisiske« Chef, som var Spanierne
forhadt. Af de fire Kaptajner var kun Serrão, en Broder til Mallegans
trofaste Ven, fuldt paalidelig. Det Rygte var desuden naaet
Magellans Øre, at Kongen af Portugal paa flere Steder paa den Vej,
som man antog, at Eskadren vilde passere, havde anbragt
Krigsskibe, der skulde tilintetgøre Eskadren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
