Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ferdinand Magellan og den første Verdensomsejling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE STORE OPDAGELSESREJSER 351
være, vilde følge den syd-amerikanske Kyst indtil 750 s. Br. for at
finde et Sund, der ledte til Havet i Vest. Hans yderst omhyggelige
Undersøgelser af alle Indskæringer paa den patagoniske Kyst taler
desuden i høj Grad for, at han ikke havde noget som helst at holde
sig til i disse Egne.
Den 21. Oktober 1520 gik Magellans fire Skibe gennem Indløbet
til Sundet med den lave »Jomfru-Odde« paa Styrbordsiden. I den
indenfor Odden beliggende bugtlignende Indskæring ankrede Trinidad
og Victoria, medens Concepcion og S. Antonio fik Ordre til at
undersøge Farvandet videre ind i Landet.
Om Natten udbrød der en for disse Egne almindelig N. O.
Nordveststorm, der varede lige indtil paafølgende Middag; de
udsendte Rekognosceringsskibe maatte lense for Stormen og blev
drevne alt længere og længere bort fra Ankerpladsen. De
ombordværende troede sig fortabte, men det lykkedes at komme forbi den
ene Odde efter den anden, og stadig havde de aabent Vand foran
sig; man befandt sig aabenbart i et Sund.
Magellan ventede med let forstaaelig Ængstelse paa sine Skibes
Tilbagekomst; hans Uro steg i høj Grad ved Synet af en Røg i det
fjerne. Han forestillede sig, at Skibene havde lidt Skibbrud, og at
Besætningen havde reddet sig i Land, hvor de nu antændte Baal.
Medens Magellan og hans Folk var opfyldte af Ængstelse for de
udsendtes Skæbne, fik de pludselig Øje paa S. Antonio og
Concepcion, der for fulde Sejl og flagsmykkede fra Top til Ræling
nærmede sig, »medens Skudene lød fra deres store Bombarder, og
Mandskabet udbrød i Jubelraab, hvori ogsaa de andre Skibes
Besætning deltog.«
Ifølge Rapporten var de tilbagevendende alle enige om, at Sundet
førte ud til det andet Hav, hvad man blandt andet sluttede sig til
af Vandets Ebbe og Flodbevægelser; man havde endvidere foretaget
Lodninger og overalt fundet en stor Dybde.
Den genforenede Flaade lettede nu Anker, og Rejsen gik gennem
Sundet. De Underretninger, der er naaet til os angaaende denne
første Rejse gennem det berømte Sund, er saa taagede og
ufuldstændige, at det er umuligt nøjere at beskrive Rejsens forskellige
Episoder.
Saa meget ved man dog, at Magellan i det mindste en Gang
sammenkaldte Flaadens Officerer for i det mindste tilsyneladende
at raadslaa om, hvorvidt man burde fortsætte Rejsen eller ej. Man
havde endnu Proviant til tre Maaneder!
Som Magellan i Forvejen vidste, stemte de alle for at fortsætte
Rejsen; kun Piloten paa S. Antonio Gomes stemte imod. Gomes
var misfornøjet over, at han, der dog var kongelig Lods, ikke havde
faaet Kommandoen over S. Antonio i Stedet for Mesquita, der var
en ubetydelig Officer uden videre Sømandsuddannelse.
Gomes anførte følgende vægtige Grunde: Man burde vende hjem
nu, for siden at komme tilbage med en bedre udrustet Flaade; da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
