- Project Runeberg -  De Store Opdagelsesrejser /
359

(1905) [MARC] Author: Hans Hugold von Schwerin - Tema: Geography, Exploration
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ferdinand Magellan og den første Verdensomsejling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DE STORE OPDAGELSESREJSER 359

Tidlig om Morgenen den 27. April foretog Magellan
Landstigningen; det var en Lørdag, en Dag, for hvilken Magellan altid havde
næret stor Forkærlighed. Da Mactan paa alle Sider var omgiven
af Koralklipper, kunde de tre spanske Skibe ikke sejle helt ind til
Stranden, hvorfor Magellan med 48 af sine Mænd maatte vade i
Land (de øvrige blev tilbage i Skibene). Endnu en Gang opfordrede
Magellan Silapulapu til at underkaste sig og betale sin Tribut, men
denne afslog det stolt, og snart var Kampen i fuld Gang.

De indfødte, der stolede paa deres kolossale Overmagt, hilste
Europæernes Landstigning med en Regn af Pile og Stene, mod
hvilken deres Brystpansere kun daarligt beskyttede dem, men Skridt
for Skridt trængte de dog frem til en nærliggende By, der snart
stod i lys Lue. Ved dette Syn steg de indfødtes Raseri yderligere,
og med uimodstaaelig Voldsomhed styrtede de sig over den lille
Skare, der snart maatte opgive al Tanke om Sejr.

Magellan, hvis ene Ben var bleven gennemboret af en forgiftet
Pil, gav nu Befaling til langsomt og i god Orden at trække sig
tilbage til Skibene. Men Tilbagetoget blev til en vild Flugt, og snart
var Generalkaptajnen kun omgiven af 6—8 Mand, der modigt
kæmpende trak sig tilbage til Stranden og derfra ud i Havet, saa langt
at Vandet gik dem til op over Knæerne. Krigerne var blandet
saaledes mellem hverandre, at Magellans Folk om Bord i Skibene ikke
vovede at anvende deres Skyts af Frygt for at træffe deres egne.

Men Kampen var snart til Ende!

De indfødte, der havde forstaaet, at Magellan var Feltherren,
kastede sig alle over ham, to Gange blev Hjelmen revet af hans
Hoved, og hans højre Arm blev gennembort af et Spyd. Efter en
Times hæftig Kamp lykkedes det endelig en indfødt med sit lange
Bambusspyd at tilføje Magellan et farligt Saar i Panden; som Svar
gennemborede Generalkaptajnen Angriberen med sin Lanse, som
blev siddende i Liget. Magellan vilde nu gribe til sit Sværd, men
paa Grund af sine Saar formaaede han kun at trække dette halvt
ud af Skeden, og i et Nu faldt de indfødte over den forsvarsløse
Mand, hvem de tilføjede et Sabelhug tværs over det venstre Laar,
saa at han styrtede i Havet, hvor Fjenden kastede sig over ham
og gennemborede ham med deres Spyd.

Pigafetta, der kæmpede tappert ved sin elskede Chefs Side,
skildrer paa en rørende Maade Magellans sidste Øjeblik: hvorledes han
stadig havde Øje for sit Folk, og at han kun fortsatte sin
fortvivlede Modstand for at give sine Soldater Tid til at redde sig om
Bord.

De fleste af Europæerne, blandt andre Pigafetta, var mer eller
mindre haardt saarede, og foruden Magellan blev 8 af hans Mænd
paa Valpladsen. Menneskeligt set kunde den navnkundige Magellan
have ventet sig en anden Død end ynkeligt at omkomme paa en
lille, ukendt Ø i en ubetydelig Kamp mod de indfødte. Alle Forsøg
fra Spaniernes Side for at faa Silapulapu til at udlevere Magellans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 11 14:11:56 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opdagelse/0359.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free