- Project Runeberg -  De Store Opdagelsesrejser /
365

(1905) [MARC] Author: Hans Hugold von Schwerin - Tema: Geography, Exploration
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ferdinand Magellan og den første Verdensomsejling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DE STORE OPDAGELSESREJSER 365

Forfatning. Ikke mindre end tre Femtedele af Besætningen var
bukket under paa Rejsen.

Imidlertid var der sket store Forandringer i Tidor. En Maaned
efter Espinosas Afrejse var en portugisisk Flaade paa 7 Skibe med
300 Mand om Bord under Anførsel af Antonio de Brito ankret
paa Ternates Red. Den portugisiske Kommandant opfordrede
Sultan Almanzor til at udlevere det spanske Varehus. Hvorledes
kunde Sultanen, tilføjede han, vove at give Castilianere Adgang til
sin Ø, da Portugiserne allerede for længe siden havde slaaet sig
ned paa denne Øgruppe!

At søge at modsætte sig den portugisiske Overmagt vilde være
forgæves. Brito lagde Beslag paa de spanske Varer, fængslede den
lille Besætning og jævnede Forraadshuset med Jorden. Den
stakkels Espinosa ankrede knapt, førend han fik Meddelelse om
Portugisernes Ankomst til Tidor og deres skammelige Optræden.

Hans Stilling var endogsaa saa betænkelig, at han, endskønt
bange for Følgerne af sin Handlemaade under de forhaandenværende
Omstændigheder, ansaa det for klogest at henvende sig til Brito med
Anmodning om Bistand. Portugiserne bemægtigede sig imidlertid
straks Trinidad med alle dets Papirer, Logbøger og nautiske
Instrumenter.

Besætningen blev fængslet trods Espinosas energiske Protester:
mellem Spanien og Portugal raadede der jo paa den Tid stor
Enighed! Ved den Lejlighed optraadte Portugiserne unægtelig som
komplette Røvere. Ganske vist ikke som Undskyldning, men i det
mindste som en Slags Forklaring kan det anføres, at Lidenskabens
Bølger altid gik højt, saasnart det saaledes som her gjaldt de
ulyksalige Krydderiøer, Genstanden for de to Nabofolks hidsigste Begær.

Trinidad førtes til Ternate for at losse. Imedens dette gik for
sig, brød en voldsom Storm løs, og Fartøjet sank med en stor Del
af sin kostbare Krydderilast.

Helst havde Brito villet gøre samtlige sine Fanger et Hoved
kortere, men vovede ikke at gøre dette vigtige Skridt uden først at
have faaet nærmere Ordre fra Portugal. Fangerne behandledes
imidlertid meget ilde og flyttedes fra den ene portugisiske Plads i
Indien til den anden. Kun Espinosa og tre Mand af Besætningen
skulde 1526 omsider naa at gense Spanien.

Straks efter Victorias Hjemkomst var der paabegyndt en
Brevveksling mellem det portugisiske og det spanske Hof om
Molukkernes Stilling i Forhold til Demarkationslinien, og Aar 1524 var den
berømte »Pilotkongres« eller »Junta« sammentraadt i den spanske
By Badajoz. Der forsøgte man at løse det Spørgsmaal,
hvilken af de to Magter Øerne (i Overensstemmelse med Pavens
Donation) egentlig tilhørte. Men man kom ikke til noget Resultat. Ingen
af Parterne ønskede nemlig, at eu ærlig Overenskomst skulde komme
i Stand; deres Anstrængelse gik frem for alt ud paa at føre
hinanden bag Lyset. Hvert Parti støttede sig udelukkende paa deres

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 11 14:11:56 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opdagelse/0365.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free