Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ferdinand Magellan og den første Verdensomsejling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368 H. H. vonN SCHWERIN
nemlig ikke det mindste om Pavens Delingsbulle, hvor gode
Katolikker Englænderne ellers maatte anses for at være.
Paa samme Tid gik der, som vi har set (jf. S. 133), mange
Beretninger om Øer, der skulde ligge imod Vest, som Brazil og
Antiglia og den af den irlandske Munk St. Brandanus besøgte
paradisiske Ø. Sikkert er det ogsaa, at man siden 1480 gentagne
Gangc havde udsendt Fartøjer fra Bristol i den bestemte Hensigt at
opsøge de omtalte Øer.
Englands mest erfarne Sømand var omkring 1490 den gamle
John Cabot eller egentlig Giovanni Cabotto. Denne Mand,
som var født paa den genuesiske Kyst omkring Aar 1425, havde,
efter i mange Aar at have været i venetiansk Tjeneste og derefter
at have besøgt Spanien og Portugal, omsider vistnok Aar 1490 slaaet
sig ned i Bristol.
Denne By var den Gang Englands livligste Havnestad og stod i
stadig Handelsforbindelse med Island og de derværende store
Fiskerier. Columbus besøgte Bristol (jf. S. 129) i Aaret 1477, men
at han der skulde have gjort Cabots personlige Bekendtskab er en
Antagelse, der savner enhver paaviselig Grund.
Paa Island havde sikkert Nordboernes tidligere Rejser til Vinland
(Nord-Amerika) ikke helt kunnet være glemte.
Den gamle Cabot havde saaledes forskellige Omstændigheder at
stølte sig til, da han paa Henrik VII.s Befaling rimeligvis i Maj
1497 tiltraadte sin første Opdagelsesrejse. Han havde af Kongen
faaet den Ordre »efter eget Tykke at sejle mod Øst, Vest og Nord
og lægge Beslag paa alle de Omraader, som han kunde opdage, i
hvilken Del af Verden det end maatte være.« Det er hetegnende,
at Tanken om at sejle mod Syd var udelukket — tydeligt nok for
ikke at komme i Kollision med Spanierne. Ekspeditionen bestod
sandsynligvis af et eneste Skib, Matthew, med en Besætning paa 18
Mand.
Om denne Rejse savner man nærmere Detailler. Ja, man har
endogsaa villet nægte, at den overhovedet er kommen i Stand. Det
er imidlertid nu hævet over enhver Tvivl, at Cabot besøgte
Labrador, New Foundland og Fastlandskysten Syd derfor. Selv troede
Cabot, at det Land, som han havde set og fulgt i en Længde af 300
Leguas, var en Del af Cathay (Kina) og altsaa tilhørte Storkhanens
Rige.
1 Englands Arkiv findes endnu et Dokument, ifølge hvilket
Henrik VII i August Maaned 1497 havde ladet udbetale af sin
Privatkasse en Sum stor 10 Pund Sterling »til ham, som opdagede den
ny Ø«. Talen om den »ny Ø« eller »det nyfundne Land« (engelsk
= Newfound-land) var nemlig paa den Tid almindelig i England.
En ny Ekspedition bestaaende af 5—6 Skibe afgik under Cabots
Kommando fra Bristol i April Maaned 1498 til samme Egne i
Nord-Amerika. Man ved ikke bestemt Tidspunktet for denne Eskadres
Hjemkomst. Saa meget ved man imidlertid, at et af Fartøjerne for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
