Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Kobber- og Staalstik, Træsnit og Lithografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
. 34 Kobberk og Staakstik, Trcesntt og Lithogkafi.
trykker Træsnittene aldeles som Skriften ved Bøger, det egner
sig derfor fortrinlig til Jllustrationer, da Treesnitpladen kan
sættes ind i Bogtrykkerformen og trykkes samtidig med Texten.
Selve Træskjceringen skriver sig fra de allerceldste Tider;
saaledes findes alleredesde ægyptiske Mumiers Kister rigt smyk-
kede med ophøiede Træskjærerarbeider; men Anvendelse af Træ-
snit til dermed at trykke Billeder er i Europa først skeet i Ve-
gyndelsen af det 15de Aarhundrede og var, som i forrige Afsnit
nævnt, en Forlober for Bogtrykkerkunsten
Som Emne for Troesnittene anvendes den haarde Buxbom-
ved. J Begyndelsen skar man i Plader, der var udkløvede efter
—Trceets Længde, nu anvendes altid Plader skaarne paatvers af
kStammen, og man skjærer i Endeved. Herved faar man vistnok
blot ganske smaa Plader, men kan sammenfoie flere saadanne,
naar større Billeder skal fremstilles. Fordelen ved at skjærei
Gndeved er den, at man faar en mere egal Flade at arbeide i
end ved Længdeved, hvor man snart skjærer langs med, snart
tversover Fibrene, ligesom de udskaarne Linier da ermeget mere
holdbare og følgelig taaler langt flere Aftryk.
Buxbompladen høvles, fkrabes og afpudses med Smergel,
til den bliver ganske jævn og glat; derpaa indgnides den med
Zinkhvidt og Gummi, hvorved man frembringer en jævn og ikke
stigende Flade for Tegningen. Denne sker med Blyant eller
Pen; ofte er det Kunstneren selv, som udfører dette Arbeide,
medens Xylografen blot udskjcerer de saaledes tegnede Linier,
oftest er det dog denne, som overfører Tegningen paa Træet-
Arbeidet sker nu paa den Maade, at Xylografen enten med
en liden fin Stikkel med vinkelformet Gjennemsnit eller blot med
en skarp Staalspids eftergaar alle de mørke Liniers Begrænds-
ninger, hvorpaa de mellemliggende hvide Partier borttages med
grovere Stikler eller for større Partiers Vedkommende med en
liden Meifel. J Overgangen fra Skygge til Lys i Billedet maa
han skjrew lidt af de ophøiede Linier,—saa at disse ikke træder faa
stærkt frem og altsaa hverken bliver forsynet med saa megen
Sværte, som de andre Partier, og heller ikke modtager saa stærkt «
Tryk under Pressen.
De saaledes udarbeidede Plader sendes til Bogtrykkeren,
som indsaetter dem paa rette Sted i Formen, og nu trykkes, som
nævnt, Text og Billede samtidig i Bogtrykkerpressen. ·
Tiltrods for Buxbomtrceets store Haardhed kan man ikke
tage flere end i det Høieste 15 Tusind Aftryk deraf. Hvor der
er eller kan blive Tale om meget store Oplag, skaffer man sig
derfor ad galvanoplaftisk Vei Kopier i Kobber af Træsnittet, og
disse Kopier, Klicheer kaldet, kan nu bruges aldeles som det
oprindelige Træsnit.
Det er især i vort Aarhundrede, at Xylografien har taget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
