Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Spektrofkopet og Spektralanalyfen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
s . x1.
Spektroskopet og Spektralanalysen
Det er Videnskabens Indflydelse paa det praktiske Liv, de
af de videnskabelige Love og Studier fødte »nyttige«Opfindelser,
hvormed denne lille Bog væsentlig beskjæftiger sig; i nærværende
Afsnit vil vi imidlertid komme til noget, hvis Hovedinteresse
ikke netop ligger i en saadan Anvendelse paa det dagligdagse
Liv, skjønt hellerikke dette er bleven uberørt deraf. Men det,
som i høieste Grad her vækker vor Opmærksomhed og Beundring,
er det vidunderlige og aldeles uanede Omfang, hvori Spektral-
analysen har beriget vor Kundskab om Verdensrummet udenfor
os, og de tilsyneladende saa ubetydelige Midler, hvormed dette
er naaet. Et lidet trekantet Glasstykke sætter os i Stand til at
udgranske mangen Stjernehimlens Hemmelighed og fortæller os
mere om dens fjerne Kloder, end den vildeste Fantasi kunde
have anet det muligt for den menneskelige Viden at efterspore.
Astronomien, Fysiken og Kemien har lige ivrig tilegnet sig den
nye Videnskabsgren og hver paa sin Side ført den Skridt for
Skridt videre frem. ,
Det er allerede før omtalt, at Lyset ved at gaa over fra
et Medium.til et andet ikke alene brydes, men ogsaa ofte efter
Gjennemgangen fremtræder med forskjellige Farver. Vi har alle
beundret den smukke Regnbue, som Solstraalerne frembringer,
naar de brydes i Regndraaberne, og de mangefarvede Flekker,
som den gjennem vore Lysekroners eller Kandelabres Glaspris-
mer maler i Værelset Den berømte engelske Naturforsker New-
ton (født 1642, død 1727) der har givet os Forklaringen af
saamangen stor Naturlov, var ogsaa den første, der forklarede
Grunden hertil, idet han erklærede, at det hvide Lys egentlig
bestaar af en Samling af forskjelligt farvede Straaler, der til-
· sammen paa Øiet gjør Jndtryk af hvidt. Lader man, som han
gjorde, en Bundt Lysstraaler falde gjennem et trangt Hul A
Fig. 89 ind i et mørkt Værelse og saa paa Straalernes Vei op-
stiller et Glasprisme P med triangulært Gjennemsnit, saa vil
man ikke som ellers faa en hvidtlysende Plet, men derimod en
længere Stribes med forskjellige Farver, et saakaldet Spektrum.
Farverne vil altid komme i følgende Orden: nærmest den
brydende Kant KK ligger rødt, derefter kommer orange,
gult, grønt, blaat, indigo og yderst violet. Newton forkla-
rede altsaa dette saaledes, at det Lys, som af vort Øie opfattes
som hvidt, er sammensat af en hel Mængde Lysstraaler af for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
