Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI. Luftelektricitet og Lynaflederen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234 Luftelektricitet og Lynaflederen.
saa indtræder ikke saadanne ødelæggende Virkninger, man vil-
da knapt se Spor efter Lynet. Disse Ødelæggelser indtræder
nemlig blot da, naar der ydes Lynet Modstand, enten ved at-
der kommer slette Ledere og Jsolatorer paa dets Vei, eller at
Ledningen i al Fald ikke er rummelig nok for det. Derfor vil
der ogsaa blot i dette Tilfælde udvikles nogen betydelig Varme,
Lynet kan saaledes godt følge en paa Træ anbragt god Leder,
uden at Træet i mindste Maade engang svides.
Det saakaldte Kornmo er ogsaa Lyn, men som ikke efter-
følges af nogen hørlig Torden. Dette skriver sig vel dels fra,
at det er saa fjernt, at Tordenen af den Grund ikke kan naa
til Øret, eller ogsaa fordi Udladningen sker mellem Skyer, der
befinder sig meget høit tilveirs i stærkt fortyndet Luft; i det
Tilfælde vil nemlig Lyden have yderst vanskeligt for at for-
plante fig. Et andet elektrisk Fænomen, som man imidlertid
endnu ikke har kunnet tilfulde forklare, er Nordlyset, derefter
anstillede Maalninger har sit Hjem i særdeles store Høider over
Jorden, endog indtil 20 Mil, har man fundet, altsaa mulig-
vis ofte udenfor Atmosfærens Grændser.
Lynaflederen. J det foregaaende er omtalt, at under-
Tordenveir en voldsom Udladning af Elektricitet ofte forhindres
derved, at Jordens af Skyen tiltrukne, modsatte elektriske Flui-
dum langsomt strømmer ud af opragende Spidser mod Skyen.
Ofte kan denne Udstrømning sees som et lidet lysende Blus;
det har været kjendt fra de ældste Tider og naturligvis været
Gjenstand for mange overtroiske Udlægninger. Man har gamle
Beretninger om, at der har brændt Lys paa Hærens Landse-
spidser, eller at der har sat sig Stjerner paa Mastetopperne,
og at man heraf har taget Varsler er jo en Selvfølge. Man
kalder en saadan Lysning St. Elms Jld.
Paa denne Omstændighed, der ogsaa iagttages ved Elektri-
cermaskinen, naar dennes Konduktor forsynes med en Spids,
var det, at Franklin grundede sin Lynafleder. Ved at anbringe
en Spids af Metal, der atter stod i ledende Forbindelse med
gode Ledere i Jordoverfladen, mente han ganske rigtig, at mangt
et ellers ødelæggende Lyn vilde forhindres Det er altsaa en
fuldkommen feilagtig Mening, at Lynaflederens Hensigt er at
tiltrække Lynet, dette vil kun ske, naar Elektriciteten er tilstede
i særdeles stor Mængde Kun i saa Tilfælde er det tillige Lyn-
aflederens Hensigt fortrinsvis at drage Lynet til sig, føre det
videre ned i Jorden og derved beskytte de øvrige Dele mod
Ødelæggelse
En Lynafleder bestaar af 3 Hoveddele: den øverste fpidses
Stang, Ledningen herfra ned til Jorden og dennes Nedsænk-
ning heri.
Stangen udføres almindelig af Jern og har en Længde af·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
