Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI. Kunstig Belysning - 4. Elektrisk Belysning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304 « Kunftig Belysning
er nogenlunde stærk, de to modsatte Elektricitetssorter fremdeles
vedblive at forene sig gjennem de mellemkommende LuftlagiForm
’af en liden, lysende Bue af forskjellig Styrke og Farve efter
Strømmens Styrke og de anvendte Polers Natur. Lysningen
opstaar derved, at smaa Partikler af Polerne rives med oa as
den udviklede stærke Hede bringes til Glødning. »
Englænderen Humphrey Davy var den første, somi
1813 frembragte et saadant elektrisk Lys. Som Poler benyttede
han to udglødede Stykker Kul og fik frem en Flamme af klart,
hvidt Lys, og som havde en saa høi Temperatur, at selv Pla-
tina smeltede deri. Til Udviklingen af Elektriciteten brugte han
’et uhyre stort galvanisk Batteri med ikke mindre end 2000 Ele-
menter.
At anvende galvaniske Batterier til selektrisk Belysning kan
der dog aldrig være Tale om i det daglige Liv, og herpaa
tænkte heller ikke Davy. Man maatte have ganske anderle-
des billige Elektricitetskilder end disse, der sluger saa uhyre
Mængder Metal og Syrer og desuden frembringer ildelugtende
og tildels skadelige Gasarter, ligesom de ogsaa kræver meget Ar-
beide at holde i Orden og let kommer i Ustand.
Man er af disse Grunde gaaet over til som Elektricitets-
kilde at benytte elektromagnetiske Jnduktionsappa-
rater· J et foregaaende Afsnit er Theorien for disse udviklet-
og denne er nu bragt til Anvendelse paa forskjellige Maader.
Maskinen sættes i Bevægelse af en Dampmaskine eller med Vand-
kraft, og den elektriske Strøm frembringes ved JnduktioniTraad-
vindingerne. Den første Maskine til dette Brug konstrueredes
af Rollet, der brugte et stort Antal faststaaende Hesteskomag-
neter og ligesaamange Jnduktionssneller Senere har en Mængde
andre konstrueret meget sindrige og stærke Apparater, som
Siemens, Wilde, Ladd, Lontin og Gramme. Da
Magnetismen i de permanente Magneter lidt efter lidt taber sig,
saa anvendes nu blot en svag permanentMagnet, der er omgivet
med en Traadvindingz idet Maskinen sættes i Gang, fremkalder
tagneten en Jnduktionsstrom i Traaden, denne Strøm forøger
derved strax Magnetens Styrke, og stærkere og stærkere Strømmc
induceres, indtil den yderste Grændse er naaet. Denne Elektro-
magnet frembringer saa atter de Jnduktionsstremme, der ledes
til Belysningsapparatet«.
Grammes Maskine, der er den for Tiden mest anvendte,
skiller sig fra de andre væsentligst i Elektromagnetens Konstruk-
tionz Maskinen selv kan iøvrigt anordnes paa forskjellig Maade.
Bedst fatter man muligens Principet af den i Fig.188 afbildede
lille Maskine for Laboratorier, og som ikke egentlig er bestemt
for elektrisk Belysning i større Maalestok
SON er den sammensatte Hesteskomagnet, S er Syd-, N er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
