VEJTOLD 19 Fig. 8. En Kørevej i det 16. Aarhundrede. bedre Vejen. Blev det sparsomt med Rejsende, kunde man tage saa meget des dybere til Bunds i de enkeltes Pung og Forraad, eller man kunde vide sin Fortoldnings virksomhed ud over sine egne Enemærker. Handelsstæderne søgte vel paa forskellig Maade at raade Bod paa disse Ulemper, bl. a. var det almindeligt, at Købmændene sluttede sig sammen og lod deres Varer ledsage af bevæbnede Mænd; men det stod ikke i deres Magt at skabe gode Færdselsveje. Under Krig og Ufred lod Byerne endogsaa undertiden med Vilje Vejene indenfor deres eget Omraade forfalde for ikke at friste Hærene til at komme i deres Nærhed. I Tidens Løb blev der vel nok hist og her bygget nogle taalelige Veje og indført Bestemmelser angaaende Vejafgifter m. m. Men disse Bestemmelser kunde ofte virke ligesaa hæmmende for den fri Samfærdsel som den tidligere lovløse Tilstand. Fyrster og Riddere, Stæder og Privatfolk søgte alle at drage den størst mulige Fordel af de Vejfarende. I Tyskland opkrævedes Vogn- og Vej penge, Told og Bropenge i hvert Fyrstendømme eller Bydistrikt, ved hver Grænse eller Bro. Kroer og Butikker, Smedjer og Hjulmager værksteder fik Privilegier, i Følge hvilke hvert Køretøj maatte holde og bestille Varer til et vist Mindstebeløb, lade Hest og Køretøj efterse o. s. v. Og ikke