MAKADAMISERING 21 Nyere Veje. Fig. 9—11. Tværsnit af Stenlaget i en ældre fransk Vej (øverst), en Vej efter Trésaguets System (i Midten), og en Vej efter Mac Adams System (nederst). En ny Tid for Vejbygningen begynder i Slutningen af det 17. Aarh. da Ludvig XIV i Frankrig lod sine Ingeniører anlægge solide Sten veje efter romersk Mønster med Fundament af Stenblokke — dog uden Mur kalk. Saa fortrinlige disse franske Veje end var, kunde de dog ikke vinde almindelig Udbredelse, da de var altfor kostbare. I 1775 indførte Franskmanden Trésaguet en billigere Byggcmaade, hvorved man i Stedet for det svære Stenfundament nøjedes med et »Paklag« af haandlagte Sten med den fladeste Side nedad, og over dette anbragte et »Dæklag« af Skærver. Endnu billigere var de Mac Adamske eller »m a k a d a m i s e r e d e« Landeveje, ved hvilke Stenbanen alene dannedes af Skærver i et forholdsvis tyndt Lag, 15—25 Centimeter. Denne Byggemaade var i 1794 foreslaaet af den engelske Ingeniør John Lockhead; men først i 1820 o. flg. Aar paaviste Skotten Mac Adam, at man paa denne Maade kunde tilvejebringe rigtig gode Veje, naar man samtidig sørgede for at tilvejebringe en absolut tør Undergrund. Naar man ved de ældre Veje gav Vejbanen et Fundament af store flade Sten, var det vel navnlig ud fra den Betragtning, at disse flade Sten skulde fordele Vognhjulenes Tryk paa Overfladen over en større Flade af den blødere Undergrund, med andre Ord virke paa lignende Maade som brede, fladbundede Støvler, der bærer bedre over blød Grund end smalle, spidshælede Støvler. Men i Virkeligheden vil et Skærvelag, naar det ikke er for tyndt, af sig selv fordele Hjultrykket over en Undergrundsflade større end Hjulets Trykflade; thi Trykket paa en af de øverste Skærver vil af denne i Reglen gives videre til to, tre eller flere underliggende, som atter vil forplante det til endnu flere længere nede. Omtrent samtidig med de Mac Ada m’s ke Landeveje fremkom de første Dampjærnbaner, hvor Vogne med Gods eller Personer førtes frem paa JærnSkinner af Damplo ko niotivet.~ Jærn Vejenes Tilblivelse og Udvikling omtales imidlertid i ét senere Kapitel. Her skal