Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Cykler - Ældre Bevægelsesredskaber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
CYKLER
Fig. 32. Isskoløbning i gamle Dage.
Slæden og sat under hver sin Fod. Disse Slædesko er saa blevet
udformet i to Retninger: som »Snesko« og som »Issko«.
Sneskoene skulde have stor Underflade for ikke at synke ned i løs
Sne, og de har saa i Tidens Løb udviklet sig til de lange flade
Træplader, som vi kalde Skier.
Isskoenes Underflade kunde derimod godt være lille, uden at man
behøvede at frygte for, at de skulde gaa ned i Isen. Denne var
tværtimod saa uimodtagelig for Trykket, at man ved de ældre Issko, som
lavedes af Ben, slet ikke kunde sætte af fra en glat haard Isflade, men
kun kunde komme frem ved at benytte en Pigkæp. Det vides ikke,
hvomaar man fra saadanne Issko er gaaet over til at anvende
virkelige Skøjter, der ved skarpe Kanter
kunde skære ned i Isen og sætte af
fra denne.
Det er fra de nordiske Sagaer,
vi har de første Meddelelser om
Is-skoløbning, og det var Nordmænd,
som hen mod Slutningen af forrige
Aarhundrede bragte
Hurtigløbsskøjten til sin højeste Fuldkommenhed.
Et Par andre Midler, som under
særlige Forhold kan lette
Menneskers Bevægelse over Jorden er
Springstokken og Stylten.
Springstokken har i alt Fald tidligere spillet en vigtig Rolle i visse Egne
med mange Digegrave o. desl. som i Ditmarsken. Og Stylterne er det
nationale Befordringsmiddel i læs Landes i Frankrig, hvor Beboerne
ved disse Redskaber lægger en Alen eller rettere en Meter til deres Vækst,
ikke just for at kunne løbe hurtigere, men for at kunne komme tørskoede
over de talrige Vandpytter og Vandløb i disse Egne. Stylterne, der
kun naar til Knæet, fastbindes til Benet ved Læderremme, og
Styltegængerne maa medføre en lang Stok til Brug som tredje Ben under
Hvil.
Alle disse Midler har dog kun ringe Betydning for Menneskeheden
som Helhed. Det eneste Redskab, hvorved der kunde være Mulighed
for at skabe en fuldkomnere Bevægelsesform paa almindelige Veje,
var Hjulet.
Som smaa Forsøg i denne Retning kan vi betegne de Forsøg, man
tidligt har gjort paa at bevæge Køretøjer uden Forspand ved
menneskelig Muskelkraft.
Allerede fra Oldtiden berettes der om Vogne, som sattes i Bevægelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
