Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Cykler - Fra Løbemaskinen til Nutidscyklen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LUFTRINGEN
51
kunde han træde frem for Offentligheden med sine Luftringe, som snart
beviste deres store Overlegenhed over alle andre Hjulskoninger.
De tidligste Dunlopringe havde dog den Ulempe, at det
Gummi-og Tøj-Dæk, hvormed den indre Gummiring blev omgivet, var klæbet
fast til Fælgen, hvorved Reparationer vanskeliggjordes. Senere
fremstilledes let aftagelige Dæk, hvor Metaltraade i Dækkets Rande lagde
sig ned i Fordybninger i Hjulfælgerne. Denne Konstruktion skyldes
Englænderen Welch; naar Ringen ikke er oppumpet, kan man ved
den ene Side af Hjulet klemme Metaltraadene sammen og trykke dem
ind i Fælgens dybeste Parti, medens Ringen samtidig med en Tang
ved Hjulets anden Side trækkes ud og smøges ud over Fælgen. Endnu
senere indførtes de saakaldte Clincherringe med Gummifremspring, som
Fig. 45. Cyklering med
Gummifremspring (Clincher- eller Vulstsystemet).
Fig. 46. Cyklering med Metaltraade
(Welchs System).
lægger sig i særlige Sideriller paa Fælgen og trykkes fast i dem, naar
Ringen pumpes op.
Det var ikke blot Behageligheden ved Cyklekørselen, der forøgedes
ved Luftringene. Det viste sig, at de ogsaa gjorde Cyklen mere let
løbende, og det var netop ved de overraskende Hurtigheder, der
opnaae-des paa Bicykletter med Luftringe, at den høje Bicykles Anseelse fik
sit Knæk. Aarsagen til, at Luftringen gør Cyklen letløbende, maa
rimeligvis søges deri, at den saa at sige optager Vejens smaa Ujævnheder
i sig, lader dem trykke sig op i den bløde Pude, uden at Cyklen derved
løftes i Vejret. Naar Hjulringen ikke kan give saaledes efter, vil
Cyklens Tyngdepunkt afvekslende hæves og sænkes ligesom Menneskets
under Gangen, og herved vil paa samme Maade foraarsages et
Energitab. Man kunde ogsaa ganske simpelt sige, at alt, hvad vore Nerver
føler som Stød og Rystelser, repræsenterer tabt Energi, som vore
Muskler maa erstatte.
Ved det 19. Aarh.s Slutning havde Mennesket gennem Cyklen med
4*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
