Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Cykler - Forskellige indførte eller forsøgte Forbedringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
CYKLER
vinklen passeres, tabe en ikke ringe Del af sin Fart, og paa det følgende
virksomme Stykke skal Foden da ikke blot overvinde de ydre
Modstande, men tillige gengive Cyklen den tabte Del af Farten. Dette er
des mere, jo længere Tid Pedalerne tilbringer i Død vinklen, d. v. s. jo
længere Skridtet og jo mindre Kørehastigheden er.
Herved forstaas det, at ved Kørsel op ad en Bakke kan en
Nedsættelse af Farten i Stedet for at formindske Anstrængelsen ofte
forøge den i saadan Grad, at Modstanden synes helt uovervindelig og
tvinger Cyklen i Staa.
Selv naar det ikke gaar saa galt, virker Dødvinklerne dog hæmmende
under nogenlunde langsom Kørsel mod Vind eller Tyngdekraft især
ved højt Gear. Det vilde rimeligvis vise sig at være en betydelig
Fordel, om Kraften kunde virke nogenlunde jævnt hele Tiden i Stedet for
saa at sige at virke i Spring.
Vi staar altsaa her overfor endnu et Problem: Afskaffelsen af
Dødvinklerne. Naturligvis kan det ikke nytte — som ved Lokomotivet —
at stille Krumtapperne under en ret Vinkel mod hinanden; thi da
Fødderne kun trykker nedad, men ikke trækker opad, er den virksomme
Vinkel for hver enkelt Krumtap mindre end en halv Omdrejning, og
det kunde saaledes synes umuligt ved rundtgaaende Pedaler at
und-gaa Død vinklerne.
Men hvis man i Stedet for rundtgaaende Pedaler med Krumtap
anvender op- og nedgaaende Pedaler med
Vægtstænger, er der intet til Hinder for, at Dødvinkler kan undgaas. Dels af
denne Grund, dels fordi den op- og nedgaaende Bevægelse synes at være
den naturligste for Benene, har flere Opfindere anvendt et saadant
Vægtstangssystem.
Som Eksempel paa en Cykle af dette System kan nævnes den
svenske Cykle »Svea«, der i sig forener smukke Løsninger af flere forskellige
Problemer, saa at det rent bortset fra hvor megen praktisk Betydning
man vil tillægge den, vel er værd at dvæle lidt ved den.
Fra Baghjulsnavet, hvis Indretning vi ikke skal gaa nærmere ind
paa, udgaar tre Kæder, den ene er ført om et lille vandret Hjul, der
er anbragt under Stellet tæt foran Baghjulet; de to andre staar i
Forbindelse med Pedalerne, idet en Slags Øsken i Enden af Kæden griber
om en noget buet Stang, der er fast forbundet med Pedalvægtstangen
og omtrent danner en ret Vinkel med denne. Den Pedal, som trykkes
ned, vil dels ved et Klinkhjul føre Baghjulet rundt i den rigtige
Retning, dels med de to andre Kæder som Mellemled trække den anden
Pedal til Vejrs. Man behøver ikke at føre Pedalerne til Bunds, men kan
naarsomhelst ophøre med at trykke ned paa den ene Pedal og i Stedet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
