Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Dampjærnbanerne - Jærnbanernes Barndomstid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKINNERNE
103
Fig. 90. Det første Lokomotiv.
Reynolds Skinner havde vistnok en indre opstaaende Kant, der
hindrede Vognen i at løbe af Sporet; senere anbragtes Kanten
udvendig. Men da Kanterne medførte, at der let samlede sig Sand, Smaasten
o. 1. paa Skinnerne, hvorved Gnidningsmodstanden forøgedes, og
Vognene lettere afsporede, indførte J e s s o p ved Aarhundredets Slutning
en anden Ordning, hvorved Vognhjulene forsynedes med en indre
fremspringende Kant, medens Skinnerne formedes omtrent som flade
Stænger, satte paa Højkant med en indre Afstand nøjagtig svarende
til Afstanden mellem Hjulkanternes Ydersider. Da Støbej ærnsskinner
kun var skrøbelige, forsøgte man snart at fremstille Skimier af
Smede-jærn. Men dette blev først økonomisk overkommeligt, efter at det i
1820 var lykkedes
John B i r k i n
-s h a w at udvalse
Skinner af betydelig
Længde af
Smede-jærn.
Paa gode
Jærn-skinneveje kunde én
Hest trække et
lige-saa tungt Læs som
ti Heste paa en
almindelig Vej, og
Jærnvejenes
Udbredelse i England i
det 19. Aarh’s første
Aartier aabnede
alle
rede af denne Grund nye Muligheder for Trafikkens — i alt Fald
Godstransportens — Udvikling. Men ved de nye Anlæg havde man tillige
uden at vide det banet Vejen for Damphesten, som passede
daar-ligt paa de almindelige Veje, men som, sat paa Skinner, skulde
frembringe et langt mægtigere Opsving i Samfærdselen, end det Jærnvejene
ellers kunde have givet.
Trevithick var den første, der bragte Dampkraften i
Anvendelse som Trækkraft paa Skinner. Som omtalt andetsteds havde han i
1801 bygget en Dampvogn til Vejkørsel. Tre Aar efter satte han det
første Lokomotiv i Gang paa en Skinnevej i Wales. Det
fortælles, at Trevithick med Samuel Homfray, Ejeren af et stort
Jærn-værk, havde indgaaet et Væddemaal om, at han kunde bringe Jærnet
fra Homfrays Gruber til Byen Merthyr Tyd vil ad den 15 Kilometer
lange Sporvej alene med Dampkraft, og han lod saa bygge et Loko-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
