Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Dampjærnbanerne - Jærnbanernes Udbredelse over Verden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
DAMPJÆRNBANER
ligt at besørge den allerede tilstedeværende Trafik paa en hurtigere og
bekvemmere Maade, men at de tillige vilde skabe en ny Trafik og
hidføre et stort Opsving af talrige Virksomheder, havde kun faa
For-staaelsen af. I et af Prøjsens mest ansete Blade hævdedes i 1833 under
Diskussionen om Jærnbanernes Indførelse, at de vilde ruinere
Landbruget fuldstændigt. »Landmanden vilde komme til at betale højere
Afgifter. Han vil, naar Hestene kommer ud af Kurs, fordi vi kører med
Damp, ikke mere kunne dyrke Havre og tillige lide et betydeligt Tab
paa Hø og Halm, medens Pengene for Kul, som vi ikke har her i
Prøjsen, gaar ud af Landet«. Ud fra disse eller lignende Betragtninger
bekæmpede Bønderne mange Steder med alle Midler Jærnbanerne. —
Da der i 1838 blev planlagt en Jærnbane mellem Berlin og Potsdam,
protesterede Generalpostmesteren, v. Nagler, heftigt mod denne
Svindel. »Hvad skal vi med en Jærnbane der?« udraabte han. »Jeg lader
daglig nogle sekssædede Postvogne gaa til Potsdam; men de er
sjældent fulde. Hvem skulde Jærnbanen befordre?« — Nu gaar der daglig
ca. 300 Tog mellem Berlin og Potsdam.
Til Trods for Modstanden brød Jærnbanerne sig dog Vej overalt.
I Danmark anlagdes den første Jærnbane — fra København til
Roskilde — 1847, og i Norge aabnedes den første Banelinje — mellem
Kri-stiania og Eidsvold — for almindelig Færdsel i 1854. Efter
Aarhun-dredets Midte tog Udviklingen for Alvor Fart rundt om i alle
civiliserede Lande, og der blev sat et mægtigt Arbejde og vældige
Kapitaler ind paa Tildannelsen af de plane, næsten vandrette Færdselsveje,
Damptogene kræver. »De Masser af Jord, Sten og Metaller, som er flyttet
fra Sted til Sted ved Bygning af Jærnbaner, Opkastning af Dæmninger,
Udboring af Tunneler, Udspænding af Broer o. s. v.«, siger i 1866 en
af Datidens bekendte Baneteknikere M. M. v. Weber, »er flere Gange
større end dem, der i hele den historiske Tid er blevet anvendt til
Bygning af Veje, Kirker, Klostre, Havne o. s. v. Romernes Veje,
Babyloniernes, Jødernes, Persernes o. s. v. Bygningsværker svinder ind til
Intet i Sammenligning hermed«. Alene af Broer var der bygget 63 000,
og de udførte Tunnelers Længde var 21 Mil. Og saa er dog det Arbejde,
som var udført i disse første Aartier af Jærnbanernes Historie, kun
en Brøkdel af det, som udrettedes i de følgende op til vore Dage. Den
samlede Længde af alle Jordens Jærnbaner kan nu med et rundt Tal
sættes til en Million Kilometer, d. v. s. 25 Gange Jordens Omkreds
og 2% Gange Jordens Afstand til Maanen. Alene de 5 største
Jærn-banelande, De forenede Stater, Storbritannien, Tyskland, Rusland og
Frankrig, ejer henimod 200 000 Personvogne og ca. 4 Millioner
Godsvogne, og i disse Lande udføres aarlig over 3 Milliarder Personrejser,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
