Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Dampjærnbanerne - Jærnbanevæsenets Teknik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
DAMPJÆRNBANER
Princippet for de automatiske Trykluftbremser er dette, at
Ledningen fra Lokomotiv til Vogn (Bremseledningen) stadig holdes fyldt med
sammenpresset Luft, medens Toget kører, og at Bremserne
træder i Virksomhed, saa snart Luften slippes ud af
Ledningen. I dette Øjemed findes der under hver Vogn i
Forbindelse med Bremseledningen en Beholder med sammenpresset Luft samt
en Hane eller Ventilindretning, der, saasnart Lufttrykket i
Bremseledningen aftager, afspærrer Forbindelsen mellem Ledning og Beholder
og i Stedet lukker Luft fra denne ind i Bremsecylindrene. Da den Luft,
der i Hovedsagen skal udføre Arbejdet, her er til Stede under hver Vogn,
tager det mindre Tid, inden Bremserne kommer i Virksomhed langs
hele Toget; tilmed kan man indrette det saaledes, at enhver Hane,
hvortil Virkningen naar, selv lukker op for Luften i det nærmeste Stykke
Bremseledning, saa at der hurtig aabnes mange Udgangsaabninger for
Luften i Ledningen. Men det vigtigste er dog, at Bremserne af
sig selv stopper Toget eller hindrer dets Igangsætning, hvis
der opstaar nogen Utæthed paa Ledningen eller Beholderen, altsaa
ogsaa, hvis en Kobling sprænges og Toget derved skilles i to Dele.
Endvidere kan Bremsen let sættes i Virksomhed fra ethvert Sted, hvortil
der fra Bremseledningen føres en Stikledning med en Klap eller Hane,
som kan aabnes. Man kan altsaa let indrette det saaledes, at
Passagererne i de forskellige Kupéer ved Træk i et Haandtag —
»Nødbremsetræk« — kan standse Toget, hvis der er Fare paa Færde.
I Stedet for at lade Ledningen og Beholderen være fyldt med
sammenpresset Luft, kunde man omvendt lade den indeholde fortyndet
Luft, idet Bremsecylinderens Stempel ligesaa vel kan bevæges af
Trykforskellen mellem den ydre Luft og fortyndet Luft som af
Trykforskellen mellem sammenpresset Luft og den ydre Luft. Bremser, der virker
ved Luftfortynding, kalder man Vakuumbremser. De har bl. a.
den Fordel, at Luftfortyndingen let kan frembringes af Kedeldampen,
ved at man lader den virke i en Ejektor eller Dampstraalepumpe.
De danske Statsbaner indførte i 1897 en Vakuumbremse efter
Hardy’s System.
Denne Bremses Virkemaade er følgende: Forinden Toget afgaar fra
en Station, suger Lokomotivføreren ved Hjælp af en Dampstraalepumpe
(Ejektor) Luften ud ikke blot af Bremseledningen og Beholderne under
Vognene (Vakuumbeholderne), men ogsaa af Bremsecylindrene baade
over og under Stemplet. I denne Tilstand skal Bremsen befinde sig
under Kørslen. For at ikke uundgaaelige smaa Utætheder efterhaanden
skal formindske Luftens Fortyndingsgrad, holdes en særlig, lille Ejektor
i Virksomhed hele Tiden under Kørslen. Desuden findes der paa
Loko
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
