Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Dampjærnbanerne - Jærnbanevæsenets Teknik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIGNALER
155
Foruden de her nævnte Signaler findes der paa Stationerne
Sporskiftevisere og Sporskiftesignaler, som angiver
Sporskifternes Stilling, Vandkranssignaler, der advarer, naar
Armen staar drejet ind over et Spor, og endnu flere.
En vigtig Gruppe af Signaler er de saakaldte Haandsignaler.
I Danmark gælder for disse følgende Regler: Ved bevogtede
Overkørsler skal Ledvogteren med udstrakt Arm — i Mørke ved en Haandlygte,
der viser grønt Lys mod Toget — underrette Lokomotivføreren om,
at Leddet er lukket og alt i Orden. Men foruden dette Tegn, som giver
Toget fri Bane, kan der ogsaa gives Haandsignaler som melder Stop
(begge Arme løftede) eller Kør langsomt (den ene Arm løftet). I
Mørke gives Stop- eller Faresignalet ved Haandlygte, der viser rødt Lys,
medens Ordren Forsigtig eller Kør langsomt gives ved rødt
Lys, som efterfølges af grønt (ved Drejning af Lygten), naar Toget
har mindsket Fart. I Stedet for de udstrakte eller opløftede Arme kan
om Dagen anvendes grønne eller røde Flag. Faresignal kan ogsaa
gives ved hurtig Svingning af en eller anden Genstand
Paa de norske Statsbaner gives Haandsignalet Stop med to
Arme, der holdes udstrakte vandret paa tværs af Linjen. Ordren
Varsom eller Kør langsomt gives med grønt Signalflag holdt i Ro
paa tværs af Linjen eller med en i samme Retning udstrakt Arm, der
bevæges flere Gange op og ned; i Mørke grønt Lys. Signalet Klart
gives ved Frontstilling mod Sporet, ved et hvidt Signalflag eller ved hvidt
Lys.
Naar Signalerne paa Grund af taaget Vejr kun kan ses i kort
Afstand eller under andre særlige Forhold, anvender man undertiden for
at vække Lokomotivførerens Opmærksomhed de saakaldte
Knaldsignaler. Disse frembringes ved nogle med et eksplosivt Stof fyldte
Knald-kapsler, der befæstes paa Skinnerne, og som eksploderer med høje Knald,
naar Lokomotivet kører hen over dem. De anvendes især i taaget Vejr,
naar optiske Signaler kun kan ses i kort Afstand, for at avertere
Lokomotivføreren om, at Toget nærmer sig en Station eller et optisk Signal.
Foruden de foran omhandlede Signaler, der gives fra Stationerne
og den frie Bane til Lokomotivføreren, kan der ogsaa gives Signaler til
Føreren fra selve Toget, ligesom der fra dette, ved Dampfløjten eller
paa anden Maade, kan gives Signaler til Personalet paa Banelinjen. I
Tog, der ikke har Nødbremse, føres ofte en med Lokomotivets
Dampfløjte forbunden Snor, den saakaldte »Togline«, forbi alle Vognene over
Vinduerne i disse, saa at de Rejsende ved at trække i denne Snor kan
bringe Dampfløjten til at lyde og derved paakalde Opmærksomheden
og faa Toget standset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
