Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Dampjærnbanerne - Jærnbanevæsenets Teknik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BLOKSYSTEMET
159
derved frembringe et synligt og hørligt Signal, der varer indtil
Omstillingen virkelig er fuldbyrdet; hvis f. Eks. en Sten hindrer Tungen
i at naa helt ind til Skinnen, kan dette da ikke undgaa Opdagelse, o. s. fr.
Paa Københavns nye Banegaardsanlæg er den elektriske
Central-betjening gennemført i vidt Omfang.
Paa den frie Bane sikres Togene som tidligere antydet mod
Kollisioner ved, at Banen er inddelt i bestemte Strækninger, paa hvilke
der paa et og samme Spor kun maa befinde sig ét Tog ad Gangen. Ved
enkeltsporede Baner begrænses disse Strækninger oftest af Stationerne, og
man faar herved den Hovedregel, at intet Tog maa afgaa fra en Station,
forinden det nærmest forudgaaende har naaet den næste Station, og
intet Tog maa afgaa fra en Station, paa hvilket det skal krydse et andet
Tog, førend dette er ankommet, eller Krydsningen er bleven forlagt
til en anden Station.
Paa dobbeltsporede Baner kører Tog i samme Retning altid paa
samme Spor, i Danmark og Norge paa højre, men i Sverrig paa venstre,
saaledes at der ikke kan blive Tale om Sammenstød mellem Tog, der
kører i modsatte Retninger. Dermed er dog al Fare ingenlunde
udelukket, idet et Tog meget godt kan blive indhentet og paakørt af et
efterfølgende, naar der ikke er truffet særlige Sikkerhedsforanstaltninger
herimod. Ogsaa de dobbeltsporede Banestrækninger er derfor delt i
bestemte Intervaller, i hvilke der paa samme Spor kun tør befinde sig
ét Tog ad Gangen. Trafikken er imidlertid ofte paa dobbeltsporede
Baner (undertiden ogsaa paa enkeltsporede) saa intensiv, at man maa have
kortere Intervaller end dem, der begrænses af Stationerne, og
Stationsintervallerne er derfor ved saakalte Blokposter delte i flere
mindre Strækninger, der benævnes Blokstrækninger.
Ved hver Blokpost findes et Mastesignal — Blok signalet —
og et Blokapparat, anbragt i en Hytte. Signalmasten er forsynet med
2 Signalarme, der gælder for hver sit af de to Spor, og Signalarmene
bevæges ved Hjælp af hver sit Haandsving, som findes anbragt paa
Blokapparatet.
I Almindelighed staar alle Blokpostemes Signaler paa »Fare«
(Normalstillingen), og kun naar et Tog nærmer sig en Blokpost, stiller
Signalpasseren det tilsvarende Signal paa »Fri Bane«, for saa vidt der
ingen Hindringer for Toget findes paa den foranliggende Blokstrækning.
Blokapparaterne tjener til at forhindre, at der kan gives Signal »Fri
Bane« for et Tog, forinden det forangaaende Tog har passeret den
næste Blokpost.
Betegner a, b, c og d i hosstaaende Tegning 4 paa hinanden følgende
Blokposter, og kører Togene i den ved Pilen angivne Retning, saa kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
