Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Postvæsenet - Postbefordring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORTIDENS POSTVÆSEN
205
Fig. 155. Brevbærer i det 16. Aarhundrede.
Som en videre Udvikling af Klosterposten kan man betragte den
tyske Ridderordens Postorganisation. Ordenen havde i sin Tjeneste
baade uniformerede »Brevdrenge«, der regelmæssigt befordrede
Brevsække fra det ene Ordenshus til det andet, Løbere og særlig betroede
ridende Ilbud til vigtige Hverv.
En anden Postorganisation, som ogsaa havde sit Udspring i Tidens
aandelige Liv, var »Universitetsposten«, ’der havde til Formaal at
vedligeholde Forbindelsen mellem de studerende og deres oftest rige og
fornemme Familie. Da der ved de berømteste Universiteter, særlig
Pariseruniversitetet, samledes unge Mænd fra alle Lande, drog
Universitetsbudene viden om, og de
havde ofte betydelige
Pengeforsendelser med sig. Efterhaanden antog
denne Postinstitution i alt Fald
indenfor Frankrig større Omfang,
idet ogsaa andre end de studerende
fik Adgang til at benytte den.
Af mere folkelig Oprindelse var
»Slagterposten«. Slagterne foretog
ofte ret lange Rejser; de kørte fra
Sted til Sted for at købe Kvæg og
sælge Kød, og det faldt da naturligt,
at de ofte anmodedes om at tage
Breve med. Heraf udvikledes
efterhaanden en hel Postinstitution.
Mange Byer sluttede formelige
Kontrakter med Slagterlavet om Besørgelse
af Breve og mindre Pakker. Paa sine Steder i Tyskland var Slagterne
ligefrem forpligtede til at besørge Posten og nød til Gengæld visse
Privilegier. Langt op i det 17. Aarhundrede holdt denne Slagterpost sig
enkelte Steder. Et Minde om den er Posthornet. Slagterne plejede
nemlig at melde deres Ankomst for Kunderne ved at blæse i et Horn.
Endelig var der Stædernes Budtjeneste, der i Tidernes Løb antog
et stort Omfang. Der fandtes baade gaaende, ridende og kørende
Stadsbude, som til Dels var edsvorne. Nogle af disse Bude bar et Skjold med
Byens Vaaben og et stærkt Spyd, som skulde tjene dem baade som
Forsvarsvaaben og som Springstok.
Alt dette var dog kun Tilløb til et ordnet Postvæsen. Noget rigtig
sammenhængende med solide Fremtidsmuligheder kom der først ud
af det, da Fyrsterne eller Staterne tog sig af Sagen og enten selv organi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>