Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Postvæsenet - Postbefordring - Breve og Porto
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BREVET
213
Trapperne og aflevere Brevene i de enkelte Lejligheder; de Højder,
et Postbud herved daglig maa stige under sin Brevuddeling i
Kvarterer med femetages Kaserner, svarer sammenlagt til en anselig
Bjærg-bestigning. Det er dog ikke alle Vegne saaledes; i Paris f. Eks. kan
Postbudet nøjes med at afgive Brevene til Husets Portner.
Paa Landet er Udviklingen gaaet i samme Retning gennem mange
Grader, indtil man nu i Danmark helt har gennemført den Regel, at
hver Mand faar Posten bragt til Huse. Ogsaa i Norge er man kommet
et godt Stykke frem i denne Retning; men endnu maa dog Beboerne
i Landdistrikterne i stor Udstrækning selv afhente Posten i
»Postaabne-rierne«, som de mindste Postkontorer ude paa Landet kaldes.
Breve og Porto.
Brevet. Brevets Historie har to Sider, én, der skulde føjes ind i
Skrivekunstens Historie, en anden, der bliver en Del af Postvæsenets
Historie. Det er kun denne sidste Side, vi her vil betragte. Det er med
andre Ord kun Brevets ydre Form, det, der har Betydning for dets
Forsendelse, vi her beskæftiger os med.
Hvad nu for det første Brevets Stof angaar, da var Romernes Breve
ofte Trætavler med Voks, hvori Skriften indridsedes. De var altsaa
»stive Breve« ligesom de endnu ældre Lertavler, Assyreme benyttede.
Men der kendtes dog ogsaa i Oldtiden Breve af bøjeligt Stof som det
ægyptiske Papyrus, Dyrehuder, Tøj stoffer eller Træbark. I
Middelalderen benyttedes til at begynde med de samme Stoffer som i
Oldtiden, senere kom Kludepapiret frem og afgav et langt billigere
Materiale end de tidligere brugte.
Naar et Brev skulde afsendes, gjaldt det ikke blot om at tildække
Skriften saaledes, at den ikke beskadigedes under Transporten; men
i Reglen ønskede man ogsaa at sikre sig mod, at Overbringeren eller
andre uvedkommende Personer kunde læse Brevet, uden at det blev
opdaget. For at beskytte Brevhemmeligheden forseglede man allerede
i Oldtiden Brevene dels med Segllér, dels med Voks, hvori Afsenderen
trykkede sit Mærke med et Signet. Segllakket kom først i Brug i
Midten af det 16. Aarhundrede. Det skal være indført af en fransk
Købmand Rousseau, der rimeligvis i Ostindien havde lært den kinesiske
Lakfremstilling at kende.
Endnu senere fik de saakaldte Oblater udstrakt Anvendelse til
Brevlukning og blev henimod Slutningen af det 18. Aarhundrede det
almindeligst brugte Brevlukke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
