- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / I.1. Ad Landeveje og paa Staalskinner /
219

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Postvæsenet - Breve og Porto - Efter Verdenspostforeningens Dannelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VERDENSPOSTFORENINGEN

219

britannien, Belgien, Luxemburg, Holland, Danmark, Norge, Sverrig,
Rusland, Ægypten og De forenede Stater —, var en
Verdensbegivenhed af største Rækkevidde. »Man kan dristigt sige,« udraabte Stephan
under begejstret Tilslutning fra Kongresmedlemmerne, »at en saadan
Samstemmighed mellem Regeringerne i det store Flertal af de
civiliserede Lande paa Jordkloden er en Kendsgerning, som hidtil ikke har
sin Lige i Historien.«

Hvor falsk den Maalestok har været, hvormed det indtil den nyeste
Tid var Skik at maale Betydningen af historiske Begivenheder, falder
stærkt i Øjnene, naar man betænker, at utallige Aarstal for Slag og
for Fredsslutninger, for Kongers Død og Ministres Fald blev indpræget
i Børnenes Hjærner, medens ingen krævede, at man skulde vide noget
om Dannelsen af Verdenspostforeningen, endsige Aarstallet for denne
Begivenhed.

Naar undtages enkelte halvt barbariske Lande har efterhaanden
samtlige Stater over hele Jordkloden sluttet sig til
Verdenspostforeningen. Paa senere Kongresser er der truffet forskellige ny Aftaler, dels
om Breve og desl., dels om Værdibreve, Postanvisninger og Pakker,
men Hovedsagen var afgjort i 1874.

Efter Verdenspostforeningens Dannelse.

De store Postreformer har bragt et mægtigt Opsving i
Brevudvekslingen Verden over. Efter en skønsmæssig Opgørelse af Stephan skulde
Antallet af Breve, der udveksledes over hele Jorden, i 1873 være ca.
3,3 Milliarder, men i 1898, altsaa et kvart Aarhundrede senere, 9,7
Milliarder eller omtrent 3 Gange saa stort. Til disse 9,3 Milliarder Breve
kommer endvidere i 1898 2,3 Milliarder Brevkort, 5,3 Milliarder Blade
og 4,4 Milliarder andre Tryksager, Vareprøver o. desl. Siden da er Væksten
stadig fortsat. — En Forestilling om Opsvinget i Avisforsendelseme
for Danmarks Vedkommende i de sidste Aartier faar man ved en
Betragtning af Fig. 162.

Medens man paa de fleste andre af Teknikkens Omraader har kunnet
faa Bugt med de voksende Mængder og Masser ved at tage Maskiner
til Hjælp, har dette kun i ringe Grad kunnet lade sig gøre indenfor
Postvæsenet. Sorteringen af de Tusinder af Breve, der daglig strømmer
ind til en stor Postgaard for atter at gaa ud derfra, maa være et
Haand-og Hovedarbejde, der bliver anstrængende, fordi det skal foretages i
stor Hast og samtidig kræver megen Paapasselighed, om Fejltagelser
skal undgaas.

Til Stempling af Brevene. har man allerede mange Steder anvendt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:46:18 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/1-1/0225.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free