Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Med Aarer og Sejl - Søfartens første Begyndelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
MED AARER OG SEJL
kende. Ved sit Tryk paa en løvrig Gren, der stod op fra den flydende
Stamme, kunde Blæsten drive Fartøjet hen over Søens Flade, føre det
fra den ene Bred af en Flod til den anden eller endog faa det til at gaa
mod en svag Strøm, og den samme Virkning kunde frembringes ved
Vindens Tryk paa Legemet, naar man stod oprejst, eller paa et
udspilet Skind. Havde man først lagt Mærke til dette, saa var dermed
Sejlet opfundet, og man kunde sætte »Sejl«, d. v. s. byde Vinden
den størst mulige Flade, naar Blæsten kom fra en gunstig Side, men
lægge Sejlet ned, naar Vinden var ugunstig.
Medens Aaren kun kunde virke til Fremdrift, naar den med Magt
blev ført gennem Vandet, kunde den allerede ved at holdes i bestemte
Stillinger styre Fartøjets Bevægelse eller med- andre Ord tjene som
Ror, naar Vinden gav Skibet Fart gennem Vandet. Ogsaa dette kunde
vel iagttages af den, der sejlede af Sted paa en Træstamme.
Men selv om det saaledes er rimeligt, at de allerførste Begyndelser
til Aaren, Sejlet og Roret er ældre end Skibsbygningskunsten, kunde
det dog ikke blive til meget med »Skibsfarten«, inden man begyndte
selv at skaffe sig Fartøjer, naar man havde Brug for dem, og at
indrette dem, som det passede bedst.
I Egne, hvor det var let at skaffe Træstammer i tilstrækkelig Mængde,
laa det nær at samle flere Stammer til et Fartøj. Allerede to
sammen-bundne Stammer frembød den store Fordel fremfor en enkelt, at de
ikke saaledes som denne var tilbøjelige til at snurre rundt og vende
nedad, hvad der før var øverst. Samledes et stort Antal Stammer, fik
man et Transportmiddel, der kunde bære hele Familier med alt deres
Gods over Vandet. Saadanne »T ø m m e r f 1 a a d e r« benyttes endnu
i vore Dage af Naturfolk i forskellige Egne af Verden.
Livingstone fortæller i sine berømte Rejseskildringer om et
afrikansk Folk, der bygger Tømmerflaader ved at lægge Palmestammer
over hverandre i flere Lag uden at sammenbinde dem, men saaledes,
at Stammerne i det ene Lag ligger paa tværs af dem i det næste. De
har bl. a. vist sig praktiske til Flodhestej agt, fordi de paa Grund af
det løse Sammenhold giver efter overalt, naar den jagede Flodhest
søger at vælte Flaaden og styrte sine Forfølgere i Vandet.
Tømmerflaaden havde imidlertid kun meget fattige
Udviklingsmuligheder. Den kunde ikke med rimelig Kraftanvendelse drives nogenlunde
hurtigt frem gennem Vandet, og skulde den bære ret store Byrder,
medgik der store Mængder af Træ.
Ikke Tømmerflaaden, dannet af massive Træstykker, men B a
a-d e n, dannet af Træ og Luft, blev Udgangspunktet for den Udvikling,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
