14 MED AARER OG SEJL Fig 8. Femradaaret Skib. men tillige staar det rimeligvis i Forbindelse med, at man ikke forstod saa godt som nu at udnytte selv ugunstig Vind og derfor var mere afhængig af Vindens Luner. Navnlig ved Krigsskibene søgte man i videst mulige Omfang at gøre sig uafhængig af den tilfældige Vind ved at indrette dem som Roskibe eller Galejer med mange Aarer, ofte anbragte i flere Rækker, den ene over den anden. »Treradaarede« Skibe anvendtes allerede af Ægyptere og Fønikere og senere af Grækerne. Efter Søslaget ved Salamis (330 f. Kr.) byggede disse ogsaa fire- og femradaarede Skibe. Enkelte Steder omtales ogsaa. Galejer med 6 eller 7 Aarerækker; men allerede disse Angivelser synes lidet trolige, og end mere gælder dette om forskellige Beretninger om Skibe med 11, 12, 15, 16, ja endog 40 Rækker Aarer. Ogsaa Romerne anvendte en Tid Galejer med 3—5 Aarerækker men efter at Antonius’ og Kleopatras Flaade, der bestod af saadanne Skibe, Aar 31 f. Kr. var blevet besejret af Augustus, hvis Flaade bestod af énradaarede Galejer, foretrak man de lavere én- eller torad-aarede Skibe. Meget ved man ikke om Konstruktionen af Oldtidens Krigsgalejer, og end mindre kender vi til Handelsskibene; men at disse i Romertiden undertiden har været meget store, fremgaar af forskellige Meddelelser. Et Skib, der Aar 50 e. Kr. førte en Obelisk til Rom, skal saa-ledes have baaret mindst 1 300 000 kg foruden sin egen Vægt. De nordiske Vikingeskibe. Af talrige »Helleristninger« fra Bronce-alderen fremgaar det, at Søfarten allerede længe før Kristi Tid spillede en stor Rolle i Norden. Paa Fig. 10, der gengiver en Helleristning fra Sätorp i Sverrig, ser man saaledes flere ret anselige Skibe med høje