Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Med Aarer og Sejl - Sejlskibets Manøvrering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SEJLSKIBETS MANØVRERING
35
til den. Det er herfor bl. a. af Vigtighed, at Sejlene staar nogenlunde
strakt, saa at de ikke kan pose stærkt ud.
Som allerede nævnt vil Skibe, der sejler bidevind faa en større eller
mindre Afdrift til Siden. Det samme er forøvrigt ogsaa Tilfældet, naar
Skibet sejler rumskøds, men dog er Afdriften da ringere. Afdriften
bliver des mindre, jo større Fart Skibet skyder, og dens Størrelse beror
tillige paa Skibets Bygningsmaade, et fladbundet Fartøj har større
Afdrift end et dybtgaaende Skib med skarpe Linjer.
Dersom et Skib skal frem i en Retning, der ligger saa nær op mod
Vinden, at det ikke kan følge denne Kurs ved Bidevindssejlads, har
det ingen anden Udvej end at krydse, det vil sige at gaa i Sigsag
op mod Vinden. Skal Skibet f. Eks. nordpaa, og Vinden netop blæser
fra dette Verdenshjørne, kan det først sejle et Stykke Bidevind som /
i Fig. 34 i en Retning 6 Streger eller om muligt mindre fra Nord i
østlig Retning og derefter gaa et Stykke i vestlig Retning et tilsvarende
Antal Streger fra Nord.
Selv om det kan lyde mærkeligt, at et Sejlskib alene ved Vindens
Kraft kan komme frem mod Vinden, saa er det jo en Kendsgerning,
som ikke kan benægtes af nogen; det skulde da være af en meget
forhærdet Landkrabbe, som aldrig havde set Baade paa Søen og nærede en
afgjort Mistillid til alle Skipperhistorier. Men den Paastand, at et Skib,
der drives af Vinden kan løbe med større Fart end Vinden
selv, vilde sikkert møde Tvivl eller afgjort Benægtelse hos mange
Mennesker. Ikke des mindre er der i Teorien ikke noget i Vejen for, at
Sidevind eller endog Modvind kan give en saadan Fart, naar blot Skibet
glider tilstrækkelig let gennem Vandet; thi selv om Farten bliver lig
eller større end Vindens, kan en Sidevind — selv noget skraat forfra —
godt give Sejlene Fremdriftstryk. I Virkeligheden skal de bedste
Lystyachter med Vinden tværs ofte kunne opnaa en lignende Hastighed
som Vindens. Men navnlig er »I s b a a d e n e«, der løber for Sejl paa
den haarde blanke Is og skærer i den med Skøjteklinger, vel egnede
til at bekræfte denne og andre Sejle-Paradokser, fordi
Fremadbevægeisen her møder en overordentlig ringe, Afdriften en meget stor
Modstand.
Paa de store amerikanske Søer har saadanne Baade opnaaet
Hastigheder af 120—130 Kilometer eller henimod 70 Kvartmil i Timen,
hvad der er Orkanhastighed. De kan med Vinden tværs løbe med en
Fart 2-—3 Gange Vindens, og de skal med Bidevindssejlads kun 3
Streger fra Vinden have opnaaet en Hastighed omtrent lig den virkelige
Vinds. Ja selv under Krydsning i en Retning stik mod Vindens skal
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
