- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / I.2. Fra Barkbaad til Oceandamper /
125

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Fyr, Sømærker og Signaler - Andre Vejledere - Udveksling af Meddelelser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SØKORT

125

Nylig har Englænderen Professor H. T. Barnes udført interessante
Forsøg med et fint mærkende elektrisk Termometer af anden Art.
Termometret, som medførtes af et Skib med den følsomme Del
nedsænket i Vandet angav ved ejendommelige Temperatursvingninger baade
Isbjærges og Kysters Nærhed og andre Forhold i Havet. Barnes haaber,
at disse Iagttagelser vil kunne faa praktisk Betydning.

Søkort og Lodser. Baade Sømærker, Fyr og Taagestationer er
naturligvis betegnede paa Søkortene, og her indføres ogsaa forskellige
Oplysninger om dem.

Paa Søkortet S. 95 er f. Eks. langs Lappegrunden Nord for
Helsingør afsat en Række Tønder, hvoraf den nordligste bærer én, den
næste tre, den tredje ingen og den fjerde to opad vendte Koste. Alle
Tønderne er ved Bogstavet r betegnede som rødmalede. Endvidere
ser man, at her er udlagt et Fyrskib. Angivelserne af dettes
Egenskaber findes ikke paa det gengivne Stykke af Kortet, da de er anbragt
længere inde over Land. Men for andre Fyr ved Helsingør og
Helsingborg findes Angivelser af Farve, Taagesignalers Beskaffenhed m. m.

Hvor meget der end er gjort for at afmærke Farvandene og at
angive Mærkerne og deres Betydning paa Søkort og i Søhaandbøger, vil
det dog være meget vanskeligt for Skibsførerne at sejle i ukendte,
vanskelige Farvande, og derfor findes der i alle Lande Lodser, som har
den Opgave i Kraft af deres særlige Kendskab til det paagældende
Farvand at føre Skibe sikkert i Havn eller gennem snævre Stræder. Mange
Steder er Skibene forpligtede til at tage Lods; i Norge er Lodstvang
endogsaa indført som det almindelige Princip. De norske Lodser ligger
gæme langt ude til Søs, hvor de ofte trodser de værste Storme med
deres forholdsvis smaa Fartøjer.

Udveksling af Meddelelser.

Foruden alle de mange Tegn af forskellig Art, som giver ethvert
Skib, der kommer i Farvandet, Oplysninger om Kyster, Grunde og
Løb eller om andre Skibes Nærhed, anvendes paa Søen i vidt Omfang
Tegn og Signaler, hvorved Skibe og Landstationer eller Skibe indbyrdes
kan give hinanden Meddelelser af vekslende Art.

Det Middel herved hyppigst benyttes er Signalflag.

I 1864 blev England og Frankrig enige om et System for
Flagsignalisering, der nu er antaget af alle søfarende Nationer. Ved dette System,
anvendes et større Antal — nu 26 — Signalflag samt en Signalhaand-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:46:26 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/1-2/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free