Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Skibet paa Bedding, i Dok og i Havn - Skade og Udbedring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OPHALING OG KØLHALING
141
Stykker. Ved Sprængning med Dynamit skilte man den forreste
Tredjedel, som stod fast paa Klippen, fra Agterskibet, som bugseredes til
et Værft, hvor der sattes en ny Forende til. Under Transporten kunde
Skibet selv hjælpe til med sin Maskine og Skrue.
Naar et Skib skal underkastes Eftersyn eller Reparation, kan man
trække det paa Land igen. Der findes rundt om i Verden talrige hertil
indrettede »O p h a 1 i n g s b e d d i n g e r«, hvor en Slags Vogn, som
Fig. 109. Dampere paa Ophalingsbedding.
bringes ind under det flydende Skib, med Skibet paa kan trækkes skraat
op ad en Skinnebane. Men dette er en ret besværlig Fremgangsmaade.
For mindre Skibes Vedkommende kan man ofte nøjes med at »k ø
1-h a 1 e« det, d. v. s. føre det ind paa grundt Vand og dér vælte det paa
Siden, saa at Bunden og den ene Skibsside kommer over Vandet.
Hvor Ebbe og Flod frembringer store Forskelle i Vandstanden,
har man sikkert tidligt benyttet sig heraf, idet man ved Flodtid lod
Skibet sejle ind paa grundt Vand, hvor det da kom til at ligge helt eller
delvis tørt ved Ebbetid. Men naturligvis var det ubekvemt, at
Arbejdet forstyrredes af Floden, og hvor Forholdene tillod det, laa det da
nær at indrette Bassiner — Tørdokker — hvor Vandet kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
