- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / I.3. Gennem Luft, Hav og Jord /
12

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Luftballoner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

12

LUFTBALLONER

ind i Ballonen samtidig med Brinten og begyndte at angribe dens
Vægge; de maatte derfor fra Tid til anden skaffes bort. Varmen, der
udviklede sig, var saa stærk, at baade Slangen og Ballonen blev
ophedet i saa høj Grad, at de uafladelig maatte oversprøjtes med Vand.
Der gik en stor Mængde Gas til Spilde ved denne mangelfulde
Indretning: der medgik ikke mindre end fire Dage til at fylde Ballonen, og
der forbrugtes 500 kg Jærn og 250 kg Svovlsyre til at fylde en Ballon,
der næppe vejede 10 kg.

Den fjerde Dag svævede den næsten helt fyldte Ballon omkring i
Roberts Værksted, fastholdt med Tove, og man skulde nu
transportere hele Apparatet hen paa Marsmarken, hvorfra Opstigningen skulde
finde Sted. Der havde samlet sig en saa stor Masse Mennesker
udenfor det Hus, hvor Ballonen var bleven fyldt, at man maatte afvente
Nattens Frembrud, inden man foretog Flytningen. Ballonen blev baaret
paa en Bør, omgivet af Fakkelbærere og Vagt. Den næste Dag, den
28. August 1783, gik Formiddagen med til fuldstændigt at fylde
Ballonen. Klokken 12 var den færdig til at stige til Vejrs. En uhyre stor
Menneskemasse, man regner over 300 000 Mennesker fra Paris og
Omegn, havde imidlertid samlet sig paa Marsmarken, hvor Ordenen blev
opretholdt af en større Afdeling Soldater. Klokken 5 blev der ved et
Kanonskud givet Signal til at slippe Ballonen, og under Mængdens
tordnende Jubel hævede den sig saa hurtigt, at den efter faa Øjeblikkes
Forløb havde naaet en Højde af ca. 600 Meter; snart efter forsvandt
den i en Sky. 45 Minutter efter faldt den ned et Par Mil fra Paris.
Man havde nemlig trods Professor Charles’ Forestillinger fyldt Ballonen
saa meget som muligt, for at den skulde tage sig rigtig godt ud. Da
Ballonen nu naaede højere og lettere Luftlag, udvidede Gassen sig og
sprængte en betydelig Flænge i Ballonens Side, saa at den straks
begyndte at dale. Den faldt ned mellem en Flok Bønder, som først
blev slaaede af Rædsel ved dette ubegribelige Syn. De troede i
Begyndelsen, at det var selve Maanen, som faldt ned; da de derpaa var
kommet lidt til Besindelse, hævnede de sig paa Ballonen for den
Forskrækkelse, den havde fremkaldt; de angreb den med alle Slags
landlige Vaaben, og der var snart ikke andet end nogle Laser tilbage af
denne Ballon, der havde kostet saa meget, og disse blev oven i Købet
til Skræk og Advarsel bundet til Halen af en Hest og slæbt omkring
i flere Timer.

Denne Bedrift havde til Følge, at Regeringen lod udgaa en
Kundgørelse, der skulde beskytte fremtidige Balloner mod en lignende
Medfart.

Imidlertid var den yngste af Brødrene Montgolfier kommet til Paris,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 21:33:57 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/1-3/0012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free