Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Luftballoner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
LUFTBALLONER
tømmes. Næsten alle Ballonførere anvender denne Fremgangsmaade
ved Landingen.
Naturligvis kan det alligevel ske, at Landingen bliver til en
Stranding med skæbnesvangre Følger. Men de fleste Ballonulykker er dog
hidført ved, at Føreren uforsigtigt er gaaet op under uheldige
Vejrforhold — ofte tilskyndet af ansvarsløse Tilskueres Utaalmodighed —
ved at han har vovet sig ud over Havet eller har trukket Landingen
for længe ud eller ved, at han ikke har været sin Opgave voksen.
Luftballonens Anvendelse. Den Luftfart, Charles udførte den 1.
December 1783, dannede en straalende Afslutning paa den Række
Triumfer, som fulgte Slag i Slag i Luftsejladsens første Aar. Det var
nu godtgjort, at Lufthavet var aabnet for Mennesker, saa at de med
Lethed kunde stige til svimlende Højder og atter, naar de ønskede det,
vende tilbage til Jorden. Men dermed var det ogsaa forbi med
Triumferne. I Betragtning af de højtspændte Forventninger, der var vakt
til Live, maa Udviklingen i de følgende 100 Aar nærmest betegnes som
en stor Skuffelse.
Hermed skal dog ikke være sagt, at Luftballonen ikke har faaet
nogen Betydning. I Virkeligheden har den gjort ikke ringe Nytte.
For det første er den blevet et nyttigt videnskabeligt Apparat til
Udforskning af Lufthavet. Meteorologiske Iagttagelser fra Balloner har
givet Vejrvidenskaben megen værdifuld Støtte. Navnlig har den i de
sidste Aar haft stort Udbytte af Opsendingen af smaa ubemandede
Balloner — en Tanke, som forøvrigt allerede er fremdraget for 100
Aar siden i en af det danske Videnskabernes Selskab udsat Prisopgave.
Saadanne Balloner er med deres selvtegnende Instrumenter naaet op
til Højder over 25 Kilometer (3% Mil), hvor de kun havde % af
Lufthavets Masse over sig. Og man har ved disse Opstigninger gjort den
højst overraskende Opdagelse, at der højt til Vejrs findes et Luftlag
af ukendt Tykkelse, hvori Temperaturen ikke aftager opefter, men
snarere tiltager.
De aeronautiske Selskaber lader nu paa bestemte Dage af Aaret
foretage Opstigninger for at faa samtidige Observationer til
Bestemmelse af Vindretninger, Temperatur m. m.
For det andet har fortøjede Balloner (Ballon captif) ved mange
Lejligheder gjort god Nytte i Krigstid ved at tilvejebringe høje
lagt-tagelsesposter, hvorfra Fjendens Bevægelser kunde udspejdes. Første
Gang anvendtes en Ballon paa denne Maade allerede i Slaget ved
Fleu-rus (1794), og i vore Dage har de fleste Stater Ballon-Afdelinger eller
»aeronautiske« Afdelinger i deres Hær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>