Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- II. Luftballoner
- III. Luftskibe
- Projekter og Forsøg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
LUFTBALLONER
bryde det, havde, som tidligere nævnt, kun givet utilfredsstillende
Resultater.
At Arbejdet dog ikke havde været spildt, har de sidste Aars
Udvikling godtgjort.
III. LUFTSKIBE
Projekter og Forsøg.
Der gik ikke lang Tid efter Luftballonens Opfindelse, inden der
fremvoksede en Vrimmel af Planer, som gik ud paa at forvandle
Ballonen fra en Bold for Vindens Luner til et virkeligt Luftskib, som man
kunde føre frem gennem Luften, hvad Vej det skulde være.
Nogle Opfindere vilde ganske simpelt forsyne Ballonen med Sejl,
hvorpaa Vinden skulde virke, samt med et Ror, hvormed Luftskibet
skulde styres ligesom Skibe paa Havet. Denne Tanke, som forøvrigt
allerede havde fundet Udtryk i Lanas Luftskibsprojekt (se Billedet
S. 9), var imidlertid ganske urimelig. Naar en Ballon svæver oppe
i Lufthavet, mærker den i Almindelighed intet til Vinden, som fører
den med sig. Selv om Luftstrømmen farer frem med Stormens Fart,
saa at den nede ved Jordoverfladen kæntrer Skibe og vælter Træer,
er der fuldstændig vindstille om Ballonen; et Flag, der er befæstet til
den, vil, naar Ballonen ikke stiger eller daler, hænge slapt ned. Et
Sejl, som anbringes paa Ballonbaaden, vil altsaa slet ikke faa noget
Vindtryk, og et Ror vilde ikke nytte Ballonen mere, end det nytter
et Skib, som blot driver med Strømmen. Naar Ballonen kommer ind
i Lufthvirvler, hvor der er kendelige Forskelle mellem Luftbevægelsen
ved Ballonlegemet og Gondolen, kan denne dog blive sat i Svingninger,
undertiden endog saa stærke, at Luftfarerne maa holde sig fast.
Ogsaa under hurtig Stigen eller Dalen, hvorved Ballonen f. Eks. kommer
fra en østgaaende Luftstrøm (Vestenvind) op i en stillestaaende eller
vestgaaende, kan der stryge en Vind forbi Ballonen, fordi denne en
Tid bevarer sin østgaaende Fart. Men paa saadanne tilfældige Forhold
kan der ikke bygges nogen Rorstyring. — At Ballonføreren uden at
anvende noget Ror undertiden kan ændre Rejsens Retning ved at stige
eller dale, indtil han træffer et Luftlag, hvor der hersker en anden
Vindretning, er jo tidligere antydet.
Selv i stille Luft eller ensartet Vind er det imidlertid muligt at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Oct 1 23:46:32 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/opfind3/1-3/0024.html