Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Luftskibe - Projekter og Forsøg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LUFTSKIBSKATASTROFER
31
han mente endogsaa, at man maatte op til det dobbelte for at faa et
brugbart Luftskib. Men for at faa Flyvehastigheden fordoblet maa
man, alt andet lige, gøre Maskinkraften 8 Gange saa stor;
Luftmodstanden bliver nemlig paa det nærmeste firedoblet ved Hastighedens
Fordobling, og denne firedobbelte Modstand skal overvindes gennem
den dobbelte Vej i samme Tid. Da det nu med de Motorer, man havde
til Raadighed i Firserne, vilde være umuligt at forøge Kraftydelsen i
et saadant Forhold, maatte man sætte sin Lid til Motorernes
Fremtidsudvikling. Renard havde i La France anvendt en Elektromotor,
der fik Strøm fra et galvanisk Batteri; men til andet end korte
Forsøgsfarter kunde man ikke godt medføre Energi paa denne Maade. Kun
Eksplosionsmotorerne, der Aar for Aar blev lettere og paalideligere,
frembød Muligheder for praktisk Anvendelse.
Allerede i 1879—80 havde Tyskerne Baumgarten og Wölfert
udstyret en Ballon med Benzinmotor; men Forsøgene med den faldt
meget uheldigt ud. Wölfert genoptog senere Forsøgene, og i 1897 gik
han til Vejrs med sit Luftskib fra Tempelhofer Plads ved Berlin. Det
hævede sig til en betydelig Højde, men heroppe gik først Roret i
Stykker, og dernæst saa de talrige Tilskuere en Flamme bryde frem,
efterfulgt af et stærkt Knald. Et Øjeblik efter laa Luftskibet og dets
Opfinder knust paa Jorden. Dette var det første Tab af Menneskeliv,
for-aarsaget ved styrbare Luftskibe.
Katastrofen var efter al Sandsynlighed foranlediget ved, at Wölfert
havde anbragt Motoren nær ved Ballonens Udstrømningsaabning uden
at træffe nogensomhelst Sikkerhedsforanstaltninger mod en
Antændelse af Gassen. Ulykken forhindrede ikke, at en anden
Luftskibsopfinder, Brasilianeren Sévero, fem Aar efter begik den samme
Letsindighed og led samme Straf, idet hans Luftskib ved sin første Luftfart
i Maj 1902 styrtede brændende ned med ham og hans Ledsager, der
begge omkom. — Endnu en sørgelig Ulykke bragte Aaret 1902, idet
Baron von Bradsky og hans Ledsager Morin under Forsøg med et
styrbart Luftskib styrtede ned med Gondolen og dræbtes. Manglen af
Luftpose og den daarlige Forbindelse mellem Gondol og Ballonlegeme
var Aarsag i Katastrofen.
En mindre tragisk Udgang fik en Opstigning i 1898 ved Berlin med
et af Østrigeren Schwarz projekteret Luftskib med et afstivet Hylster
af Aluminium. Det gik til Vejrs, fløj et Stykke for Vinden og gik ned
igen saa hurtigt, at det søndersloges; men det var lykkedes Føreren
at springe ud forinden.
Schwarz’ Konstruktion har Interesse som en Forløber for
Zeppe-lins Luftskibe med stift Ballonlegeme. Med det første af disse Skibe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
