Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Luftskibe - Nutidens Luftskibe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
LUFTSKIBE
ved Oppenheim nær Mainz efter at have tilbagelagt en Vejlængde af
ca. 450 Kilometer, d. v. s. mer end den lige Luftlinje
Berlin—København. Efter et Par Timers Ophold kunde det gaa videre, men maatte
Kl. 7 om Morgenen den 5. August atter lande ved Echterdingen nær
Stuttgart. Det havde da, omend med en Afbrydelse, været 20 Timer
i Luften, og der var al Grund til at vente, at det efter en lille
Reparation og nogen Brintfornyelse kunde vende tilbage til sin Havn.
Men dette skulde ikke ske. Otte Timer efter Landingen var
Luftskibet forvandlet til en Ruindynge. Der havde pludselig rejst sig et
Uvejr; Stormen greb den vældige Cylinder, løftede den i Vejret, rev
den løs fra Ankertove og Soldater, der søgte at holde den fast, og førte
den af Sted over Haver og Marker. Ret længe varede det ikke, før Skibet
gik ned; men pludselig stod der en mægtig Flamme og Røgsøjle op fra
det, og det eksploderede med en Række stærke Puf, ledsagede af et
tusindstemmigt Skrig af Smerte, Raseri og Vrede fra Menneskeskaren,
der i vildt Løb var styrtet efter Skibet. Aarsagen til Eksplosionen
antages at være en Antændelse af udstrømmende Brint ved elektriske
Udladninger, der skyldes en af Luftens elektriske Kræfter fremkaldt
elektrisk Fordeling i det lange Metalstel.
Det var, som om Elementerne havde sammensvoret sig for at
tilbagevise Menneskenes Forsøg paa at spille Herrer i Luftens Rige. I
et Nu havde Stormens Vælde og de hemmelighedsfulde elektriske
Kræfter brutalt tilintetgjort det Kunstværk, hvortil der var knyttet saa
store Forhaabninger. Det var ganske som i H. C. Andersens Æventyr:
Just som Afgørelsens Dag var kommet, hele Landet stod i Stads, og
Mængden under Jubelraab tilkendte Mesteren, der havde gjort »Det
Utroligste«, Prinsessen og det halve Rige, svingedes Øksen mod Værket.
»Krish! krask! kvas! der laa det Hele!« »Det kunde vi,« sagde
Elementerne; »vor Gerning har slaaet hans og slaaet Eder alle sammen!« —
»Men et Kunstværk kan gaa igen, Legemet var slaaet i Stykker, men
ikke Aanden, Kunstaanden spøgede, og det var ingen Spøg« — siger
H. C. Andersen. — Nej, det er ingen Spøg for Elementerne at trodse
den Aand, der driver Mennesket til at gøre sig Jorden underdanig og
stadig begynde Kampen paany med bedre Vaaben efter hvert Nederlag.
For Zeppelin blev det Nederlag, han her havde lidt —
tilsyneladende det alvorligste af dem alle — til større Gavn end den mest
glimrende Sejr. Han saa sig pludselig omgivet af et helt Folk, der var rede
til at støtte ham; ved en Indsamling i Tyskland tilvejebragtes i Løbet
af faa Uger flere Millioner, saa at han stod udrustet med rige Midler
til gennem omfattende Undersøgelser og allehaande kostbare
Foranstaltninger at skabe større Sikkerhed for gunstige Resultater.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
