Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Flyvemaskiner - Fra Glideflugt til Motorflugt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
FLYVEMASKINER
Fig. 50. Braquevilles Svæveapparat.
med Bæreflader af en vis Størrelse, springer ud i Luften fra et Taarn,
vil dale langsommere, hvis Fladerne har saadan Form og Stilling, at
han glider i overvejende vandret Retning gennem Luften, end hvis
Bærefladen har Paraplyform som i den almindelige Faldskærm, der
blot er beregnet paa lodret Dalen.
Man vil heraf ogsaa forstaa, at det Arbejde, der udkræves til at
holde en Fugl eller en Flyvemaskine svævende i samme Højde (i stille
Luft), vil, alt andet lige, være større, naar Fuglen eller Maskinen skal
blive staaende over samme Plet, end naar den gaar hurtigt frem
gennem Luften; tænker vi os, at den, naar der intet gjordes for at holde
den oppe, vilde synke f. Eks. 3 Meter i Sekundet i første Tilfælde, 1
Meter i andet, saa
vilde »Svæ
vearbejdet«, der udkræves
til at modvirke
Faldet, blive 3 Gange
saa stort i første
som i sidste
Tilfælde. Hermed
stemmer det, at Fuglene
i stille Vejr enten slet ikke eller kun med stor Anstrængelse kan
løfte sig lodret eller holde sig svævende over samme Plet ved deres
Vingeslag. Det følger ogsaa heraf, at en Drageflyver, der kun
skal holde sig oppe under Fremfart, kan nøjes med ringere
Motorkraft end en Skrueflyver, der skal kunne stige og dale lodret. Man
kunde maaske ogsaa drage den Slutning, at Menneskers
Muskelkraft maatte kunne strække til til Flyvning, naar Bevægelsen i
vandret Stilling blev meget hurtig; men medens selve S vævearbejdet
ganske vist bliver des mindre, jo større Fremfartshastigheden er,
kræver naturligvis selve Fremdriften paa Grund af den voksende
Luftmodstand større Arbejde ved stor end ved lille Hastighed, og
for Mennesket vil Fremdriftsarbejdet utvivlsomt kræve mer end
Hestekraft, inden Kampen mod Tyngdekraften er blevet
overkommelig.
Men uden at anvende Muskelkraft eller Motor kan Mennesker glide
lange Strækninger gennem Luften i nedadgaaende Retning paa
Bæreflader af passende Form og Størrelse, naar de forstaar at holde
Ligevægten.
Enkelte af Flyveforsøgene fra ældre Tider er faldet ud til en mer
eller mindre vellykket Glideflugt; saaledes skal Marquis de Bracque-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
