Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Flyvemaskiner - Flyvesagens senere Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LIGEVÆGTEN I LUFTEN
103
uende Maade griber enten Pladen eller Loddet eller begge i Forening
ind og indstiller Roret til Nedstigning, eventuelt Glideflugt, naar den
relative Vind eller Maskinens Hastighed aftager, f. Eks. paa Grund
af Vindstød bagfra eller Motorens Svigten.
Vindpladen og Glideloddet er saa. at sige Sanseorganer, hvormed
Maskinen »føler« Ændringer i Vindtryk og Hastighed, og inden disse
Ændringer kan faa Tid til at indvirke paa Maskinens Stilling, indstiller
dens Styreindretning sig efter de nye Forhold. Flyvemaskinen har med
andre Ord faaet en lignende Evne til uvilkaarlige hensigtsmæssige
Bevægelser (Refleksbevægelser) som et levende Væsen. Paa Grundlag af
sine »Sanseindtryk« tager den for sig i Luften, ligesom et Menneske
uvilkaarlig griber for sig, naar han føler Grunden svigte eller ser en
Afgrund for sig.
Der er allerede udført mange Flyvninger med Doutres Stabilisator.
En af disse beskrives paa følgende Maade af en Korrespondent til
franske Sportsblade, Franz Reichel, der deltog i den som Passager: Ved
Starten, medens Aeroplanet endnu rullede henad Jorden, fjærnede
Føreren sine Hænder fra Styrene og overlod Maskinen ganske til det
automatiske Apparat. Aeroplanet gik til Vejrs paa denne Maade, og først
da det havde naaet en Højde af en Snes Meter, tog Føreren atter
Styrene. De steg nu til henimod 300 Meters Højde og fløj her meget støt
fremad. Vindpladen svingede stadig lidt frem og tilbage, og Roret fulgte
disse Bevægelser; ogsaa Styrene bevægede sig lidt. Føreren holdt
Hænderne let paa dem, men sørgede kun for Sidebalancen, og undertiden
fjærnede han Hænderne helt i nogle Sekunder. Flere Gange sagtnede
hari Motoren, og hver Gang indstillede Vindplade og Lodder Maskinen
paa rette Maade. Da han i Nærheden af Landingspladsen sagtnede
Motoren, gik Aeroplanet ned med en meget passende Banehældning,
og Stabilisatoren greb stadig ind saaledes, at Nedstigningen foregik
under de bedste Betingelser lige til Landingen paa Jorden.
Hvis Doutres Stabilisator kan give blot nogen Lettelse og
Betryggelse af Styringen, da har denne Opfindelse mange Gange større
Betydning for Flyvesagens Fremtid end de mest glimrende Flyvebedrifter;
thi det er ikke længere, højere og hurtigere Flugter, men først og
fremmest større Tryghed, der trænges til.
Imidlertid har Doutre dog, selv i bedste Fald, langt fra givet en
fuldstændig Løsning af den Opgave at sikre Flyveren mod Vindens
Luner; thi hans Metode vedrører jo kun Længdestabiliteten, der ganske
vist er den, der lettest forstyrres.
Næst efter Vindstød under Flugt og Landing har sikkert Motoruheld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
