- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / I.3. Gennem Luft, Hav og Jord /
110

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Under Havfladen - Dykkere og Dykkerklokker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

110

UNDER HAVFLADEN

Del af hans Legeme, muligvis det hele; et Par Glasøjne gør det
muligt for ham at se sig om. Dette Billede slutter sig til en Fremstilling
fra 1511; men allerede fra 1440 eller endnu tidligere Tid kendes et
Billede med ganske den samme Anordning. Om det nu herved drejer sig
om Projekter eller virkelig udførte Apparater og Forsøg, kan vist være
tvivlsomt. I hvert Fald er der næppe opnaaet store Resultater paa
denne Maade; Dykkerdragten maatte være meget tæt, om
Vandets Indtrængen skulde hindres, og baade Hovedhylstret og Slangen
maatte gøres meget stærke, om de skulde modstaa Vandtrykket
nogenlunde dybt under Overfladen. Hertil kommer, at Luften kun i meget
ringe Grad kunde fornyes gennem Slangen, naar man ikke paa kunstig
Maade sørgede for at føre frisk Luft gennem den.

Det var derfor mere praktisk at følge den anden af Aristoteles
antydede Vej og give Dykkeren en rigelig Luftmængde med ned i en
»D y k k e r k 1 o k k e«. Om et Forsøg af denne Art, som udførtes i
1538, har vi Beretning fra et Øjenvidne Johann Taisnier.

»Hvis man vilde fortælle uvidende Folk,« skriver han, »at nogen
kunde stige ned til Bunden af Rhinen midt i Strømmen og Bølgerne
med tørre Klæder og uden at blive det ringeste vaad paa Klæderne,
og tilmed bringe en brændende Ild med sig nede fra Vandet, saa vilde
det synes dem ganske umuligt og latterligt. Ikke des mindre har jeg
set noget saadant i Aaret 1538 ved den spanske By Toledo i
Tajo-Floden under Overværelse af Kejser Karl V og vel 10 000 Mennesker.
. . . . Det omtalte Eksperiment blev udført af to Grækere. De tog en
stor Kedel, og efter at de havde ophængt den med Mundingen nedad,
befæstede de inden i den en Bjælke med Brædder, hvorpaa de anbragte
sig med Ilden.«

Han forklarer saa, hvorledes Menneskene kan forblive tørre, og
Ilden ubeskadiget, naar Kedlen sænkes ned i nøjagtig lodret Stilling
og atter trækkes op, inden Luften er blevet fordærvet af Aandedrættet.

Allerede nogle Aar tidligere, nemlig i 1535, skal en Dykkerklokke,
indrettet og anbragt som vist i Fig. 88, være anvendt ved et Forsøg
paa at hæve nogle Skibe, der i Oldtiden var sunket i Nemisøen. Man
ser, at Dykkerklokken her kun omgiver den øverste Del af Dykkerens
Legeme, saa at han kan vandre om paa Søbunden og bruge sine
Hænder. Et Glasvindu i »Klokken« gør det muligt for ham at se ud i Vandet.

Det synes, som om Dykkerklokken i den følgende Tid er blevet
brugt en Del til Ophentning af Genstande paa Havbunden, til
Koralfiskeri og til Byggearbejder under Vandfladen.

Det simple Princip for de her omtalte Dykkerklokker, nemlig, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 21:33:57 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/1-3/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free