Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Under Havfladen - Dykkere og Dykkerklokker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
UNDER HAVFLADEN
Luft ned, at der forneden under Klokkens Rand stadig gik noget ud
og boblede til Vejrs.
Ved samme Middel kunde de tidligere omtalte Ulemper ved en
Dykkerdragt som den, der er vist i Fig. 87, afhjælpes. Naar Dragten
indvendig fyldtes med Luft, hvis Tryk var lige saa stort som det
omgivende Vands eller endda lidt større, havde Vandet ingen
Tilbøjelighed til at trykke den sammen, og naar man blot sørgede for, at der
et Sted kunde boble Luft ud af Dragten, kunde Luften stadig fornyes.
I Slangen, der gaar op gennem de øvre Vandlag, vil den indre
Trykluft ganske vist have et Overtryk over det omgivende Vand; men
Slanger taaler meget bedre et indre end et ydre Overtryk, da dette sidste
kan klappe den sammen.
Nedpumpning af Luft skal først være anvendt i Praksis af den
engelske Ingeniør John Smeaton i 1778 ved Arbejde paa Havbunden
under Bygningen af Ramsgate-Havn.
Med Indførelsen af dette Princip kan den moderne Dykkerteknik
siges at tage sin Begyndelse; men naturligvis har der med Hensyn til
den nærmere Udformning af Enkelthederne fundet en fortsat
Udvikling Sted i Tidens Løb baade for Dykkerklokkens og Dykkerdragtens
Vedkommende.
Dykkerklokken. Den moderne Dykker klokke er i sin sim pieste Form
en forneden aaben Staalkasse, der hængende i en Ka>de kan sænkes og
løftes fra en Kran paa et Skib eller Land, en Bro el. a., og som ved
en Slange staar i Forbindelse med en Trykluftpumpe foroven. Som
man vil mærke, naar man trykker et omvendt Vandglas ned i en Spand
Vand, søger Vandets Opdrift at løfte en saadan luftfyldt Beholder til
Vejrs, og er den blot 2 Meter paa alle 3 Ledder, vil Opdriften være ca. 8000
Kilogram, hvad der naturligvis er langt mere end dens Vægge og Loft
vejer; den maa derfor ballastes f. Eks. med Jærnballast, som anbringes
i særlige Ballastrum. Tillige maa man sørge for, at de Mænd, der
opholder sig i Klokken, kan afgive Tegn eller Meddelelser til dem, der
har med Ophejsningen at gøre; i dette Øjemed udstyres den ofte med
Talerør eller Telefon. Endvidere har den ofte elektrisk Belysning, men
kan naturligvis ogsaa belyses paa anden Maade.
Fig. 89 viser i Gennemskæring en mere sammensat Dykkerklokke,
der staar i Forbindelse med Oververdenen gennem et vidt Rør,
hvorigennem Arbejderne kan gaa op og ned ad Stiger. I dette Rør findes
en Luftsluse, hvorved en saadan Passage bliver mulig, uden at
Arbejdsrummet, der faar Trykluft ovenfra gennem en særlig Ledning,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>