Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Under Havfladen - Dykkere og Dykkerklokker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
UNDER HAVFLADEN
men da Lufttrykket i Festlokalet var større end inde i Flaskerne, maatte
de trækkes op med Proptrækker, og deres Indhold vilde slet ikke
skumme, og da Deltagerne frygtede for at blive pustede op som Luftballoner,
fandt den ejendommelige Væske ikke megen Afsætning.
I Virkeligheden kan en hurtig Overgang fra det høje Lufttryk i
Arbejdskamret til Atmosfærens Tryk give Anledning til en meget farlig
Luftudvikling, ikke just fra Champagne, men fra selve Blodet i
Aa-rerne. I dette er der nemlig altid opløst nogen Luft, og under et
længere Ophold i Trykluft forøges denne opløste Luftmængde; naar saa
Trykket aftager, kan Luften udskilles i smaa Bobler, ligesom det i
langt stærkere Omfang sker i Champagne eller Sodavand, naar man
har ladet Proppen springe af Flasken. Ogsaa en hurtig Tiltagen af
Trykket kan volde Ulemper. Særlig er Ørerne et følsomt Sted; hvis den Gang,
der forbinder Ørehulen med Mundhulen, er forstoppet, vil Lufttrykket
ude fra kunne sprænge Trommehinden; i Almindelighed vil dog en
Synkebevægelse aabne Gangen, saa at Luften kan slippe ind fra Mundhulen.
I alle Tilfælde bør Forandringen af Lufttrykket om Legemet
fore-gaa langsomt. Dette kan opnaas ved Hjælp af Luftslusen, idet Luften,
medens Arbejderne opholder sig i den, slippes langsomt ind eller ud,
eftersom han er for nedgaaendc eller for opgaaende.
Dykkerklokker anvendes meget til Byggearbejder under Vand,
navnlig til Udjævning af Grunden. Særlig Betydning har Dykkerklokken i
Form af »Sænkekasser« faaet for Fundering af Bropiller; men herom
henvises til næste Kapitel.
Dykker dr agt en. Den vigtigste Del af Nutidens Dykkerdragt er
»Hjælmen«, en omvendt Metalkedel med Glasvinduer, der anbringes over
Hovedet. Undertiden er den ligefrem en lille Dykkerklokke, idet den
Luft, der pumpes ned ovenfra, gaar neden ud af Hjælmen som af en
Dykkerklokke. Denne »aabne« Dykkerdragt er opfundet af Augustus
Siebe i 1819. Elleve Aar efter indførte han imidlertid den nu
almindeligt brugte »lukkede« Dykkerdragt. Ved denne er Hjælmen lufttæt
befæstet til en Gummidragt, der indhyller hele det øvrige Legeme
undtagen Hænderne, og Trykluften, der gennem en Aabning i Hjælmen
pumpes ned i Hjælmen og Dragten, kan her kun slippe ud gennem en
Ventil, som sidder forneden i Hjælmen og først aabner sig, naar
Trykket er blevet noget større end det ydre Vandtryk i denne Højde —
omtrent saa meget, at det indre Lufttryk bliver lig Vandtrykket i
Brysthøjde. Ved stramtsluttende Gummimanchetter holdes Dragten tæt ved
Haandledene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
