Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Under Havfladen - Undervandsbaade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UNDERVANDSBAADE
127
thi da kan den foretages ved Indstilling af Rorflader — enten ved et
agterude anbragt Dybderor, som bringer hele Baaden til at stille sig
skraat, hvorefter Vandtrykket mod Over- eller Underfladen trykker
den ned eller op, eller ved »Hydroplaner«, d. v. s. Flader, som gaar ud
til Siderne, og som kan stilles saaledes skraat i den ene eller anden
Retning, at Vandtrykket mod dem løfter eller sænker Baaden i vandret
Stilling. Om Baadens Dybde under Vandfladen underrettes Styreren
ved Trykmaalere, der viser Vandtrykket. I de ældre Baade var det
selv under Farten meget vanskeligt at holde en bestemt Dybde;
Plon-geur bevægede sig saaledes gærne i lange Spring mellem Overflade og
Bund. Nu gaar det ret let, naar blot Baaden er godt afbalanceret i
Længderetningen. — Medens et almindeligt Skib ikke kan hælde ret
meget i Længderetningen, uden at Opdriften paa den nedsænkede Ende
bliver meget større end paa den hævede, er dette ikke Tilfældet med
den helt nedsænkede Undervandsbaad; en lille Overvægt i dens ene eller
anden Ende kan derfor bringe den til at hælde stærkt, selv om man har
sørget for at gøre den tung i Bunden. Man maa derfor afpasse
Vægtfordelingen nøje ved at pumpe Vand fra den ene Ende af Baaden til
den anden mellem et Par Tanke.
Man kunde mene, at der ikke vil være nogen Skade sket, ved at
Baaden gaar dybt ned — maaske helt til Bunden, da det jo er let nok
at faa den op igen. Men selv bortset fra, at Baaden kan lide Havari
ved at støde mod Bunden, hvis denne er haard, kan det blive
skæbnesvangert for den at komme dybt ned. Som før omtalt tiltager
Vandtrykket stærkt med Dybden, og bliver det større end, hvad Baaden er
indrettet paa at kunne taale, kan den trykkes itu. I alle Tilfælde maa man
gøre Skroget saa stærkt, at det kan taale et nogenlunde anseligt
Vandtryk, svarende til 30, 40, 50 eller endnu flere Meters Dybde. Da et
cirkelformet Tværsnit giver størst Styrke, men denne Skrogform ikke
er gunstig for Overfladesejladsen, har man i mange Baade uden om
det egentlige »Trykskrog« bygget et andet Skrog af almindelig
Skibsform (Fig. 101). Ved Sejlads i Overfladen er dette Rum mellem de to
Skrog tomt; men under Dykningen er det aabent til Vandet, saa at
.kun det indre Skrog skal modstaa Vandtrykket. — For ikke at
risikere at komme for dybt ned bevarer Baade, der sejler i dybe Farvande,
i Reglen en vis Overskudsopdrift, saa at de kun tvinges ned af
Rorfladerne.
De fleste vilde vel antage, at blandt de Problemer, der skal løses,
er Luftforsyningen et af de allervigtigste. I Nutidens forholdsvis store
Undervandsbaade vil der dog altid være rigelig Luft nok til Mandskabet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
