Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Under Havfladen - Undervandsbaade - VI. Broer - Fra Tov, Træ og Sten til Jærn, Staal og Beton
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
UNDER HAVFLADEN
Om end Hollands Planer maa betegnes som Fantasier, tør det dog
ikke benægtes, at der maaske i Fremtiden kan findes særlige Forhold,
hvor Undervandsbaade kunde træde i Samfærdslens Tjeneste — f. Eks.
til Sejlads i et Farvand, Isen havde spærret for Overfladesejlads.
Mere Udsigt er der dog foreløbig til, at de kan finde Anvendelse
til Undersøgelser og Arbejdsformaal. Baade Lake og Italieneren Pino
har udkastet Planer til smaa stærke Undervandsbaade, der skal kunne
taale Vandtrykket i Dybder, hvor Dykkere ikke kan færdes. Ved
Griberedskaber o. desl., der bevæges inde fra Baaden, skal dens Mandskab
kunne udføre forskellige Arbejder paa Havbunden ved Lys fra
kraftige Lyskastere. Fig. 103 viser Lakes Undervandsbaad til Svampefiskeri.
Den er ligesom nogle af de Baade, Lake har udført til den amerikanske
og andre Mariner, forsynet med Hjul, hvormed den kan løbe hen ad
en nogenlunde jævn Havbund.
VI. BROER
Fra Tov, Træ og Sten til Jærn, Staal og Beton.
Den første Bjælkebro har været en Træstamme, Stormen havde
væltet ud over Vandløbet, saa at man kunde komme tørskoet over,
og den første Hængebro kan være dannet af Træstammer, der fra hver
sin Side ragede ud over en smal og rivende Bæk, og som knyttedes
sammen af Slyngplanterne. Og Brobygningen er sikkert begyndt
beskedent nok med en Smule Fuldstændiggørelse og Efterligning af
Naturens Værk.
Efter al Sandsynlighed er Hængebroerne de første Broer, hvorved
man har opnaaet nogenlunde store Spændvidder. Der krævedes ikke
nogen udviklet Ingeniørkunst til at spænde et Tov tværs over en Flod
mellem to Træer, og mere behøvedes der ikke for at en dristig Mand
kunde entre over fra Bred til Bred. Og det var let at komme videre
fra denne Begyndelse. Fandtes der ikke Træer, der var egnede til
Befæstelse af Tovet, kunde man paa høje Bredder fastgøre det til
nedrammede Pæle eller til Klippeblokke. Ved at anbringe to Tove ved
Siden af hinanden og forbinde dem med Tværtove eller en tæt flettet
Maatte fik man en Bro, som det var muligt at gaa oprejst paa, især
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
