- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / I.3. Gennem Luft, Hav og Jord /
142

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Broer - »Bjælkebroer«

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

142

BROER

Brædder lagte ved Siden af hinanden vil bøjes stærkt og maaske knække
ved Vægten af en Mand, selv om han stiller Fødderne, saa at alle tre
Brædder er med at bære, men stiller man de to Brædder paa Kant et
lille Stykke fra hinanden og sømmer det tredie til deres opadvendende
Kanter, vil den saaledes dannede nedadvendte
Rende være en Gangbro af betydelig Styrke.

Det følger heraf, at en hul Bjælke med
Tværsnit som Britanniabroens Rør (Fig. 116) vil gøre
langt større Modstand mod Bøjning end en massiv
Bjælke dannet af samme Mængde Materiale. I Røret
er Materialet samlet dels foroven og forneden (i
Fladerne m og n), hvor de stærkeste Tryk og Træk
opstod i den massive Bjælke, dels i de lodrette
kantstillede Flader p og q, der tjener til at give Bjælken
Højde og Sammenhæng. Naturligvis maa disse sidste
Flader være saa tykke og saa godt afstivede, at de

ikke kan knække over, folde sig sammen eller bule ud under
Kraft-paa virkningen.

En anden Form, der i det væsentlige virker paa samme Maade som
Hulbjælken, er den Bjælkeform, hvis Tværsnit er angivet i Fig. 117.
Da det er let at valse Jærn og Staal i denne Form, har den faaet
overordentlig stor Udbredelse i Jærnbygning. Det har her ogsaa haft
Betydning, at Dragerne er tilgængelige udefra (naar
de skal males). Talrige ganske smaa Broer dannes
af to saadanne enkelte I-Bjælker, som de kaldes,
som bærende Langbjælker (Længdedragere) og en
Brobane af Træplanker el. a. lagt paa tværs over
Dragerne.

Ved noget større Broer anvendes ofte
sammennittede Plade j ærnsdragere af samme Form som
de enkelte I-Bjælker; men kommer man endnu
højere op med Brospandets Størrelse, vil man
i Reglen danne Dragerne af et Gitterværk.
Mange Brospand dannes af to lige Gitterdragere

førende forneden ved Brobanen, foroven med en Gitterforbindelse,
saa at der dannes et firkantet Rør som ved Britanniabroen. I
Danmark er Jærnbanebroerne over Limfjorden og Masnedsund saadanne
Gitter-Rør broer. De adskiller sig imidlertid fra Britanniabroen ikke
blot ved, at Lys og Luft har Adgang til Rørets Indre, men ogsaa ved
selve Konstruktionsprincippet. Medens »Britanniarøret« havde særlig so-



ns

Fig. 117.
Tværsnit af en I-Bjælke.

Fig. 116.

Tværsnit af en hul Bjælke
eller en Rørbro.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 4 21:33:57 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/1-3/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free