Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Broer - »Bjælkebroer« - Broer med Udliggere eller Cantileverarme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
BROER
nævntes det, at de mindre Brospand udførtes paa selve deres endelige
Plads paa et dertil opført Byggestillads. Dette er den mest ligefremme
og vel nok den hyppigst anvendte Fremgangsmaade. Men den kan
naturligvis ikke altid anvendes, og man maa se at hjælpe sig paa
andre Maader. Ved smaa Broer over Vand kan man undertiden køre
det færdige Brospand ud over Aabningen, idet den frie Ende bæres
af et flydende Stillads. Mindre Brospand sættes ogsaa undertiden paa
Plads, af stærke, faste, kørende eller flydende Kraner. Men drejer det
sig om vide Spand, kan der opstaa store Vanskeligheder, som vi saa
ved Britanniabroen.
Broer med Udliggere eller Cantileverarme.
I mange Tilfælde vil det hverken være muligt at opføre et
Byggestillads mellem Bropillerne eller at bringe Brospandet paa Plads, efter
at det er samlet, og man maa da paa en eller anden Maade bygge
udi Luften, føre Brospandet ud fra Flodbredderne eller Bropillerne
som Udliggere eller Cantileverarme — der rager frem og forlænges,
indtil de møder hinanden eller i alt Fald kommer hinanden saa nær, at
de kan forenes ved et kort Midtstykke.
Som tidligere antydet har vi den første Begyndelse til denne Slags
Brobygning i de gamle Kragstenbroer. I vore Dage er de allermægtigste
Broer bygget efter dette »Cantileverprincip«, i hvert Fald er de største
Spændvidder opnaaet paa denne Maade. Videst i denne Retning er
man naaet ved den Bro, som Ingeniørerne John Fowler og Benjamin
Baker i Aarene 1883—1890 opførte over Fjorden Firth of Forth Vest
for Edinburgh.
I Sammenligning med dette Kæmpeværk bliver Britanniabroen
næsten ubetydelig. Alle dennes fire Spand tilsammen kunde ikke udfylde
det ene af Forthbroens to Hovedspand, der hver spænder over mere
end en halv Kilometer. Tænker vi os Broen lagt paa langs over Søerne
i København, kunde de to Hovedspand sammen med de tilhørende
Taarne, der er højere end Raadhustaarnet, omtrent naa fra
Gyldenløvesgade til Fredensbro, og mellem Vandfladen og Spandenes
vandrette Midtpartier af en Længde som Raadhustaarnets Højde vilde
der være Plads til Bygninger langt højere end Rundetaarn.
Princippet for Forthbroen illustreres paa en ret anskuelig Maade
ved den levende Model Fig. 125, hvor der dog kun findes et
Hoved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
