Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Kunstige Vandveje - Sejlads paa Floder og Kanaler - Uddybning og Udgravning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
KUNSTIGE VANDVEJE
I Stedet for Damphaling ved Kæder nedlagte i Bunden af Floder
eller Kanaler anvender man ved mange Kanaler den gamle
Tovtrækning fra Bredden med den Forskel, at Trækket ikke udøves af
Mennesker eller Heste, men af et Lokomotiv, der løber paa Skinner langs
Bredden. Fig. 183 viser en Transport af denne Art ved elektrisk
Lokomotiv paa Teltowkanalen syd for Berlin.
En Opfinder Koss har nylig paa Dortmund—Ems-Kanalen faaet
prøvet et helt nyt System. Paa Bunden af Kanalen lægges en bøjelig
Skinne, og under Bunden af en Bugserbaad er anbragt et Jærnstel med
Hjul eller Ruller, der fatter om Skinnen og trykkes imod dem. Naar
nu Hjulene drejes ved Maskinkraft fra Baaden, føres denne frem som
et Lokomotiv paa en Jærnbane, og den kan trække et længere eller
kortere Tog af Pramme efter sig. Det er Meningen, at denne
»Vand-jærnbane« skal drives ved elektrisk Strøm, som tilføres Bugserbaaden
fra Lufttraade ligesom ved .elektriske Sporveje. Forsøgene skal have
givet opmuntrende Resultater.
Uddybning og Udgravning.
De almindeligst anvendte Apparater til Uddybning af Havneindløb,
Flodmundinger, Floder og Kanaler er »Muddermaskiner« eller Spande
-maskiner, som ved en Slags Spande el. lign., der føres rundt af en
endeløs Kæde, drager Dyndet op og vælter det ud paa Pramme.
Nutidens mægtigste Maskiner af denne Art kan i en Time føre
Hundreder af Tons op fra Bunden, selv hvor denne ligger 10—15 m under
Vandfladen. De kan herved løfte store Sten, som de træffer paa
under Arbejdet. Fig. 184 giver et Begreb om, hvad der kan udrettes i
denne Retning.
I nyere Tid har man imidlertid mange Steder erstattet disse
Spande-maskiner med Pumpemaskiner, der ved kraftige Centrifugalpumper
suger Materiale op fra Bunden gennem lange Rør. Det er særlig
løst Sand, der egner sig til at føres op paa denne Maade. Man
har dog ogsaa anvendt Pumpeprincippet paa Steder, hvor Bunden var
af en noget fastere Beskaffenhed, idet man saa giver Røret et
Mundstykke med skarp Kant eller lader roterende Knive sønderdele
Materialet. Ogsaa saadanne Sugemaskiner kan drage meget anselige Sten
op gennem Røret. Den største eksisterende Sandpumper er sikkert en,
der i 1908 blev bygget til Uddybning af Merseyflodens Munding foran
Liverpool. Den kan med sine fire kraftige Pumper, der hver drives af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
