Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Kunstige Vandveje - Panamakanalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PANAMAKANALEN
231
Niveau sænkes 9—10 Meter. Vejen gaar derefter gennem en lille
kunstig Sø, og fra denne fører en Slusetrappe i to Trin ned til Havfladens
Niveau. I denne Højde gaar Kanalen ud til Bugten ved Panama og
fortsættes som en af et Dige beskyttet uddybet Rende langt ud i
Stillehavet til det dybe Vand.
Arbejdets Udførelse. »Hver Svelle paa Panamabanen har kostet et
Menneskeliv,« hed det sig efter Udførelsen af Panamabanen omkring
Midten af forrige Aarhundrcde. Deime Paastand bør dog næppe tages
for bogstaveligt, da Arbejdsstyrken paa Banelinjen ikke paa noget
Tidspunkt var større end 7000 Mand, og der blev lagt henimod 150 000
Sveller; men sikkert er det, at Panamatangen var et Sted, hvor der
ikke var godt at være for Mennesker, og hvor Døden havde en meget
rig Høst, især blandt de fremmede, som skulde leve og arbejde derovre.
Dette Forhold medvirkede i høj Grad til det franske Foretagendes
Stranding, og da Amerikanerne tog Værket i deres Hænder, stod det dem
klart, at de først og fremmest maatte gøre Tangen til et sundere
Opholdssted end den var i forrige Aar hundrede.
Herved havde de nu den store Fordel fremfor Franskmændene i
Firserne, at de kendte Fjenden. De vidste, at Myggene, der tidligere
blot var betragtede som smaa drilagtige og plagende Væsner, i
Virkeligheden var Dødens mægtige Hjælpere, idet det er dem, der ved deres
Stik bringer den gule Febers og Sumpfeberens (Malariaens)
Ophavs-mænd, nogle mikroskopiske Snyltere, ind i Menneskets Blod.
Man satte derfor til at begynde med alle Kræfter ind paa Kampen
mod Myggene. Omkring Byer og Bopladser blev Damme og
Vandpytter, hvori Myggelarver udklækkes, overtrukket med en Hinde af
Petroleum. Paa lignende Maade dækkedes Overfladen af Vandløb fra
stadig dryppende Petroleumsbeholdere. I selve Byerne fjærnedes ved
Brolægning, Kloakering o. s. v. alle Tilholdssteder for Larverne.
Vandbeholdere i og ved Husene beordredes lukkede med Laag o. s. fr. Det
var i og for sig ikke nødvendigt at udrydde alle Myg; thi kun de Myg,
der har stukket Feberpatienter og derved faaet Smitten i sig, kan
bringe den videre, og da smittede Myg ikke kan komme flyvende
langvejs fra, gjaldt det blot om at udrydde alle smittede Myg og derefter
liindre senere Infektion af Myggene. Ved den gule Feber var dette
forholdsvis let at opnaa, idet man overalt, hvor der fandtes Patienter,
ved Rygning med Svovl dræbte alle Myg i Husene og ved Traadnet
hindrede nye i at komme ind. Ved saadanne Forholdsregler fik man
allerede i 1906 Bugt med den gule Feber og har siden ved Karantæne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
