Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Vandkraftmaskiner - Turbiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TURBINER
45
Lavvande. I Fig. 33 og 34, der giver noget niere Indblik i selve
Turbinens Konstruktion, tilføres Vandet gennem en vid vandret Ledning
og gaar fra den ind i Turbinens spiralformede Hylster. Turbinerne er
alle af Francistypen.
I de senere Aar har særlig Francisturbinen vundet overordentlig
stor Udbredelse i de talrige Vandkraftelektricitetsværker, som er
op-staaet rundt om i Verden. Bens Virkekraft kan let reguleres, bl. a. ved
Anvendelse af Ledeskovle, der kan indstilles i forskellige Stillinger.
Ben er forholdsvis let tilgængelig; den giver en god Nyttevirkning (op
til 86 pCt.); den kan let bygges for vidt forskellige Faldhøjder, Vand-
rig. 35. Ledeskovlkrans og Løbehjul til en Francisturbine.
De tre Drenge mellem Ledeskovlene viser, hvor bred Vej, Vandet her har.
mængder, Omløbshastigheder og Kraftydelser. I den sidste Henseende
er man naaet op imod 20 000 Hestekræfter. Fig. 35 viser
Ledeskovlskrans og Løbehjul til en Francisturbine fra det store Turbinfirma
Bricg-Jcb, Hansen & Co. i Gotha.
Hvor det gælder om at udnytte Fald med forholdsvis ringe
Vandmængde, men meget stor Højde, kan man dog vanskelig bruge
Francis-turbiner. For saadanne Forhold passer derimod det kalif orniske
Vandhjul, der i Firserne i forrige Aarh. er opfundet af Amerikaneren P e 11 o n.
Bette Hjul, hvor en Vandstraale virker paa Skovle eller Skaale,
gør ved første Øjekast et alt andet end moderne og fuldkomment
Indtryk. I visse Henseender minder det om Underfaldshjulene og de S. 42
omtalte vandrette Vandhjul, idet Vandet her som ved disse virker ved
sin Fart og her som der forlader Hjulet kort fra det Sted, hvor det først
træffer, men Virkemaaden er en ganske anden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
