Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Vindkraftmaskiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VINDKRAFT OG DAMPKRAFT
57
nere Regulering foregaar i Transmissionerne fra Vindfangsakslen til
Arbejdsmaskinen.
Saa længe Vandløbet og Vinden var de eneste livløse Kraftkilder,
hvorfra Menneskene kunde øse Arbejdskraft, maatte man finde sig i,
at Vinden kom og gik som det lystede den. Var Vandkraften end
mindre lunefuld i sin Virken, saa var den til Gengæld kun til Raadighed
paa bestemte Steder, medens man i de fleste Egne kunde finde en Plads,
hvor en Vejrmølle kunde opstilles og yde Arbejde. Dampkraften kunde
imidlertid bringes i Anvendelse baade paa ethvert Sted, hvor Brændsel
kunde skaffes og til enhver Tid, og man kunde derfor vente, at Damp-
Fig. 50. Halladays Vindhjul i udslaaet og sammenslaaet Stilling.
maskinens Fremkomst vilde give Signalet til en fortsat Tilbagegang
for Vejrmøllerne.
Det blev dog ikke saa let for Dampkraften at sætte Vinden fra
Arbejdet. Der var jo nok mange Tilfælde, hvor Vejrmøller erstattedes
af Dampmaskiner. Allerede i 1778 blev der saaledes ved Rotterdam,
hvor 34 Vejrmøller arbejdede paa Udtørring af en Sø, opstillet
Dampmaskiner, som skulde hjælpe eller erstatte Vejrmøllerne. Men endnu
50 Aar senere arbejdede 12 000 Vejrmøller paa at bekæmpe de
Vandmasser, som truede Amsterdam, Leyden og Haarlem med
Oversvømmelser. Da man saa besluttede at gøre Ende paa denne stadige Kamp
med Havet ved at udtørre Haarlemmerhavet, maatte man tage
Damp-kraften i Tjeneste, og efter et treaarigt Arbejde af mægtige
Dampmaskiner var Kæmpeværket i Hovedsagen fuldført. Alligevel blev
Vejrmøllerne ved at hævde sig ved Siden af Dampmaskinerne baade i det
flade vindblæste Holland og i andre Lande, ikke mindst i Danmark.
Her var det særlig Kornmalingen, der var Vejrmøllernes Hverv; Ordene
Kornmølle, Mølle og Vejrmølle blev omtrent enstydige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
