Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Dampmaskinen - Fra Hero til Newcomen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LUFTPUMPEN
75
Tryk faar man derimod Øje for selve de drivende Kræfter. Naar
Stemplet gaar til Vejrs, faar Luften over Hjærteklappen større Plads; den
breder sig ud, »fortyndes« og kommer derved til at udøve et ringere
Tryk. Trykket af Luften under Hjærteklappen vil da løfte denne, og
Luften fra Sugerøret breder sig opad, saa at der nu her bliver et ringere
Lufttryk paa Vandfladen (der kan antages til at begynde med at staa
i samme Højde som i Brønden udenfor). Lufttrykket her trykker saa
Vandet et Stykke til Vejrs i Sugerøret. Naar Stemplet atter gaar ned,
falder Hjærteklappen straks til; Luften under den bevarer sit lavere
Tryk og Vandet sin Højde. Oppe i Stempelrøret trykkes Luften
derimod sammen, og naar dens Tryk er blevet større end det ydre Lufttryk,
aabnes Ventilklappen over Stemplets Gennemboring, og en Del af
Luften slipper ud. Naar Stemplet atter gaar til Vejrs, aabnes Hjærtet paany,
og Vandet stiger atter et Stykke, denne Gang maaske helt op over
Hjærtet, saa at Stemplet ved sin Nedgang kan komme helt ned i Vandet og
føre en Del af det med op til Tuden. Højere end 10 Meter op over
Vandfladen kan Vandet under ingen Omstændigheder bringes til at stige i
Sugerøret (i Praksis ligger Grænsen adskilligt lavere), fordi en
Vandsøjle af den nævnte Højde udøver et Tryk af et Kilogram paa hver
Kvadratcentimeter af dens Grundflade ligesom en 76 Centimeter høj
Kviksølvsøjle. Man havde tidligere vel opdaget, at der var en saadan Grænse
for Vandstigningen, men forstod før Toricellis Forsøg ikke Aarsagen
dertil.
Tænker vi os, at Sugerøret i Stedet for at gaa ned i Vandet i en Brønd
endte i en lukket luftfyldt Beholder, vilde Stempelslagene i Stedet for
at drage Vand op af Brønden, drage Luft ud af Beholderen, saa at
Luften i denne blev mere og mere fortyndet og udøvede ringere og
ringere Tryk. Vandpumpen vilde med andre Ord være blevet en
Fortyndingsluftpumpe.’
Den første der konstruerede en Pumpe til dette Brug var en
Borgmester i Magdeburg Otto v. Guericke (1602—1686). Hans »Luftpumpe«
var vel i det ydre meget forskellig fra en Vandpumpe; men i Princippet
adskilte den sig væsentlig kun fra Vandpumpen derved, at Stemplet
ikke var gennemboret, men at den Luft, der, naar Stemplet gik indad,
pressedes sammen i Stempelcylinderen, blev sluppet ud i det Fri ved
Drejning af en Hane ved Bunden af Cylinderen. Mange nyere
Luftpumper er bygget mere i Lighed med Vandpumpen. Fig. 66 viser en
Luftpumpe med to Stempler saaledes anbragte, at Lufttrykket paa
det nedgaaende Stempel hjælper at trække det andet opad imod
Luftens Tryk. Stemplerne (c) har her Gennemboring og selvvirkende
Ventiler ligesom Vandpumpen; medens der i Bunden af Stempelcylinderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
