Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Dampmaskinen - Dampmaskinens Begrænsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
DAMPMASKINEN
Allerede ved Ildsted og Kedel vil der gaa meget af Kullenes Energi
tabt paa de S. 111 omtalte Maader; men man vil dog ved gode Anlæg
kunne føre 70 eller flere Procent af dem over i den Damp, der forlader
Kedlen. Paa sin Vej til Maskinen taber Dampen atter nogen Energi
ved Varmeafgivelse til Damprør m. m., og i Cylindren maa den aflevere
en Del Varme til Cylinder væggene. Hovedmassen af den tabte Energi
er imidlertid den Varmemængde, Spildedampen afgiver til Kølevandet
i Kondensatoren (eller til Luften, hvis Dampen slippes frit ud).
Hvor meget der paa denne Maade gaar tabt, vil i væsentlig Grad
Fig. SO. Kulforbruget pr. Hestekrafttime ved forskellige Dampmaskiner.
1. Saverys Maskine 1710.................................................. 80 kg Kul.
2. Neweomens — 1750.................................................... 20 - —
3. Watts — 1800.................................................... 3,5 - —
4. Lille simpel Dampmaskine i Nutiden .. .•.............................. 3 - —
5. Nutidens mest økonomiske Maskiner..................................... 0,5 - —
6. Den ideale Maskine, hvor al Energien udnyttes................... 0,08 à 0,09 - —
bero paa Forskellen imellem Temperaturen i Kedlen, hvor Vandet
modtager Varmen og i Kondensatoren, hvor det afgiver den. Ikke blot for
Dampmaskiner, men ogsaa for andre Varmemaskiner, hvor et eller
andet Stof først opvarmes til en høj Temperatur og derefter arbejder
under Varmeforbrug og Temperaturfald, gælder den Regel, at man kan
faa des større Del af Varmen omdannet til Arbejde, jo større
Temperaturfaldet er. Ad Veje, som vi ikke her kan skildre, er man naaet til
den Erkendelse, at det er umuligt at faa al den indførte Varme omsat
i Arbejde. Hvilke end Stoffets og Maskinens Egenskaber er, kan der
af den tilførte Varme i det højeste udnyttes en vis Brøkdel, som man
finder ved at dividere Temperaturfaldet med den høje Temperaturs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
