Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Kraftoverføring og Kraftopsparing - Elektrisk Kraftoverføring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
kraftoverføring
som man har kaldt den, maaske fordi der fandtes tiltrækkende
Jærn-malme ved Byen Magnesia i Lilleasien. Med Hensyn til Magnetismens
Historie kan der henvises til Omtalen af Kompasset i Bd. I, 2. Del S.
75 o. fig. Her skal blot tilføjes et Par Bemærkninger. Anvendelsen af
Kompasnaale har sikkert tidlig givet Anledning til den Erkendelse,
at to Magnetnaales Nordender frastødte hinanden, og ligesaa
Sydenderne indbyrdes, medens Nordende (»Nordpol«) og Sydende (»Sydpol«)
tiltrak hinanden. Man maatte endvidere opdage, at blødt Jærn vel
meget let bliver magnetisk, naar det kommer i Nærheden af en Magnet,
men straks taber Magnetismen, naar de magnetiserende Kræfter
ophører, medens Staal vanskeligere magnetiseres, men saa til
Gengæld faar en varig »permanent« Magnetisme, der kun taber sig
langsomt i Tidens Løb. Videnskabelige Undersøgelser af de magnetiske
Kræfter udførtes først i større Omfang af Gilbert; men baade han og
hans Efterfølgere beskæftigede sig mest med Jordmagnetismen og
Kom-pasnaalcn. Der blev dog ogsaa gjort nogle Fremskridt med Hensyn til
Fremstillingen af kraftige Magnetstænger ved passende Strygninger
med andre Magneter, Hamring under Strygningen o. s. v. Men nogen
Betydning ud over Kompassets Omraade havde Magnetismen ikke
faaet i Begyndelsen af det 19. Aarh.
Elektromagnetisme. Først da Elektriciteten og Magnetismen i Stedet
for at skride frem hver ad sine Veje sluttedes sammen til den nye
Videnskab Elektromagnetismen, kunde de samlet blive en
verdensomdannende Magt.
Det var den danske Naturforsker Hans Christian Ørste d
som knyttede Baandct imellem dem.
I Aaret 1820 udsendte han til videnskabelige Selskaber rundt om i
Landene det berømte latinske Cirkulære om »Virkningen af den
elektriske Konflikt paa Magnetnaalen«, hvori han skildrede sine for
Elektromagnetismen grundlæggende Forsøg.
Det var ved Forelæsninger i Vinterhalvaaret 1818—19, at han først
havde opdaget, at en elektrisk Strøm eller »Konflikt«, som han kaldte
det, bragte en Magnetnaal til at bevæge sig. Der fortælles, at det var
en Laboratoriekarl, som først lagde Mærke til Naalens Bevægelse. Alen
hvorledes det end forholder sig med denne Anekdote, tilkommer Æren
for Opdagelsen naturligvis Ørsted, ligesaa vel som Æren for
Opdagelsen af »Galvanismen« tilkommer Galvani og ikke den Student, der
pillede ved Frølaaret. Ja, vi kan sige, at Ørsted bærer Opdagernavnet
med endnu større Ret end Galvani, thi medens denne som nævnt dels
overvurderede, dels misforstod Iagttagelsernes Betydning, forstod Ør-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
