Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Kraftoverføring og Kraftopsparing - Elektrisk Kraftoverføring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VOLT OG AMPERE
195
rum, vilde der mellem de to Ender af Ledningen opstaa en
Spændingsforskel, som er Udtryk for hele det galvaniske Batteris Spændingsevne
eller »elektromotoriske Kraft«; naar Spændingsforskellen er stor nok,
eller med andre Ord Luftmellemrummet lille nok, vil Elektriciteten
bryde gennem det med en Gnist. Længden af den Gnist, der kan opstaa
mellem to Ledere kan betragtes som Udtryk for Størrelsen af deres
Spændingsforskel; Gnistlængden vokser dog ikke netop i samme
Forhold som Spændingsforskellen, og den afhænger af mange forskellige
Forhold, f. Eks. af Formen af de Metaldele, Gnisten skal springe over
imellem. Til at frembringe en Gnist af blot en halv Millimeters Længde
mellem to smaa Kugler vilde udkræves et galvanisk Batteri af 2-—3000
Kobber-Zink-Svovlsyre Elementer, medens det tidobbelte Antal
Elementer kunde give en ca. 20 Millimeter lang Gnist. Naar man fra
Elek-trisermaskiner kan faa Gnister af mange Centimeters Længde, er dette
altsaa et Tegn paa, at her optræder Spændinger, som der kræves
Titusinder af Elementer til at give. Nogle ganske faa eller endog et enkelt
galvanisk Element kan dog godt give en »Afbrydningsgnist«, naar
Strømmen først er i Gang i Ledningen, og denne saa pludselig afbrydes et
Sted, men derimod ikke under andre Omstændigheder.
Ved et almindeligt elektrisk Centralanlæg udgaar der fra Dynamoens
to Poler to Ledninger, Pluslederen og Minuslederen, der forgrener sig
til Forbrugerne og her videre til de enkelte Lamper og Elektromotorer,
som er indskudt mellem Plus- og Minusleder. Imellem disse skal
Dynamoen stadig opretholde en bestemt Spændingsforskel, hvad enten
der gaar Strøm i faa eller mange Lamper og Elektromotorer. De
elektriske Glødelamper kunde i deres første Tid ikke indrettes til at taale
stort mere end 100 »V o 11«, idet en Volt er Navnet for en
Spændingsenhed omtrent saa stor som den, et enkelt Kobber-Zink-Svovlsyre
Element kan give. Skal en Elektromotor, som er indskudt mellem to
Ledninger med denne Spændingsforskel, modtage 1 Kilowatt (D/3
Heste-kraft), maa der gennem Elektromotoren sendes en Strøm af 10
»Am-p é r e«, d. v. s. en ret anselig Strømstyrke, som kræver temmelig tykke
Ledninger af det godt ledende Metal Kobber, om der ikke skal
med-gaa for megen Arbejdskraft, naar Strømmen har en nogenlunde anselig
Vej at gaa inde fra Elektricitetsværket. Dersom Elektromotoren f. Eks.
var forbundet med Værket ved to % Centimeter tykke og % Kilometer
lange Kobbertraade, saa vilde der i dem tabes over 8 Procent af
Arbejdskraften, og Spændingsforskellen mellem Plus- og Alinusleder vilde
være 8 Volt (altsaa ogsaa 8 Procent) mindre ude ved Elektromotoren
end inde ved Værket. I et Centralanlæg med Tilknytning af Lamper
er det af særlig Betydning, at »Spændingstabet« holdes indenfor snævre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
